Lidt stof-nyt

Så har jeg igen de fine grå “Melange” stoffer på lager – her er de vist sammen med glødende efterårsfarver – inspireret af de smukke træer udenfor mine vinduer:

Der er også kommet et på rigtig søde Beatrix Potter stoffer…

Det er i denne uge – nemlig på fredag – at vi sender første del af vores nye Sekskant Sampler 2021 ud. Vi glæder os! Du kan stadig nå at være med – se mere om projektet HER.

Hilsen, Ann

Kalejdoskop Variationer

Vi har lavet et nyt skabelonsæt i plast – nemlig Kalejdoskop Variationer, som vi præsenterede til lørdagens Quilt Rally… Og tak til alle jer, som lagde vejen forbi Brøndbyøster!

Sættet består af tre skabeloner, som kan danne forskellige variationer af kalejdoskop mønsteret:

Plastskabeloner
Kalejdoskop Variationer – plastskabeloner til amerikansk håndsyning

Susanne har også været i gang med den mere traditionelle Kalejdoskop – her med trekanter i hjørnerne:

Plastskabeloner

Prisen på skabelonsættet er kr. 120,00.

Plastskabeloner
Fire blokke syet sammen

Fingerbøl kaffe-og-kage serviet

Når man nu elsker at sy “fingerbøl” og også skal have en kaffe-og-kage serviet til sit tekrus, hvad er så mere naturligt end at kombinere de to…

“Fingerbøl” er dejligt nemme at sy – uanset om du syer i hånden på amerikansk, over pap eller hellere vil sy på maskine. Og en kaffe-og-kage serviet er et nemt projekt at kaste sig over, hvis man lige skal teste en stof/farve-kombination…

Jeg har pakket sy-kit med stoffer til fire stk. kaffe-og-kage servietter.

Indeholder stof til fire forsider + bagsider + monteringskant, volumenvlies og vejledning samt plastskabelon (PV-2) til at skære stofferne ud efter.

Kr. 298,00

Hvis du vil sy i hånden over pap, har jeg også papskabeloner til kr. 32,00 for 100 stk.

God fredag, Ann

Sommernyheder

Nu begynder der igen at være “hul igennem” til skønne sommernyheder, som f.eks. disse “Flower & Vine” stoffer fra Maywood…

De kunne være fine til en ny æske – eller måske et nyt boksetui… Dem kan man jo ikke få for mange af, vel? 😉

Kursuskalenderen er også blevet opdateret med nye kurser og flere datoer til Cafédage. Du finder alle kurserne og caféerne HER.

Vi arbejder også på højtryk for at lave nye modeller og inspiration til Quilt Rally, som finder sted lørdag d. 25. september kl. 9-17. Håber du har lyst til at kigge forbi!

Winding Ways

Hilsen, Ann

Tilbage på pinden igen

Det er blevet mandag d. 9. august, og jeg er tilbage “på pinden” igen… Håber du har nydt din sommer og er klar til en ny og kreativ sæson!

Lige inden ferien udgav vi et nyt plastskabelonsæt, nemlig Winding Ways…

Winding Ways plastskabeloner
Plastskabeloner til Winding Ways

Jeg har fået syet et babytæppe her i ferien – og heldigvis er det et hurtigt mønster at sy, for babyen kom noget tidligere, end vi havde regnet med!!

Winding Ways babytæppe
Winding Ways babytæppe

Da jeg ikke på forhånd kendte barnets køn, valgte jeg at bruge en glad farvelade af 1930’er stoffer, som var blevet til overs fra andre projekter.

Winding Ways
Winding Ways blokke

Til dette tæppe har jeg valgt at quilte med perlegarn og lidt store sting – det var sjovt, og så tog det heller ikke så lang tid. Virkningen passer godt til mønsteret, synes jeg.

Winding Ways quiltet med perlegarn

Denne gang har jeg endda også husket at sætte en label bag på tæppet!!

Winding Ways med label…

Tæppet blev færdigt om søndagen… og mandag kl. 14 kom guldklumpen til verden. Det er da timing!

Er hun ikke dejlig?!

Skulle du også have lyst til at sy et babytæppe i glade farver, så har jeg mange søde 1930’er stoffer på lager – og naturligvis også skabelonerne…

Glade mandagshilsner, Ann

The Circle Game quilt

The Circle Game quilt er en festlig – og farverig – quilt designet af Jen Kingwell.

Bogen “The Circle Game” (kr. 260,00) indeholder mønstre og vejledning til quilten, som færdig måler 185 x 185 cm.

Jen Kingwell har brugt mange forskellige farver og stoffer i sin quilt – super god måde at få brugt lidt af lageret ;).

Anne har ønsket forslag til et mere afdæmpet stofvalg i grønne og blå farver. Det kunne f.eks. være disse:

Her har jeg taget udgangspunkt i nogle Kaffe Fassett stoffer, hvor både de grønne og blå går igen. Der er også en del blågrønne nuancer i stofferne, så man kan udvide paletten til også at inkludere den øverste række.

Jeg er også i gang med “The Circle Game”… foruden de andre projekter, som også lokker ;).

Her er mine første tre blokke:

Mine øjne er ikke så glade for store flader med den voldsomme kontrast mellem sort og hvid, så jeg har valgt Kaffe Fassetts mørkeblå med lysere blå prikker som baggrund i mine blokke.

Jeg har applikeret cirklen i midten på blokken (Apliquick teknikken).

For at give lidt ro til de mange forskellige stoffer, som er brugt i blokken, har jeg valgt at bruge den samme lyse med limegrønne prikker hele vejen rundt.

I stedet for at bruge mange forskellige farver i stjernen har jeg valgt at bruge forskellige pink/røde/orange. Det giver lidt mere ro på.

Baggrundsstofferne er forskellige hvide stoffer med et gråt print.

Jeg håber, dette har givet dig inspiration til dit eget sommerprojekt!

Vi ses igen efter sommerferien – jeg er retur den 9. august 2021.

“Runde hilsner”, Ann

Jen Kingwell opfyldning

Så er der godt nyt til alle Jen Kingwell fans!

Jeg har fået en lille “Jen Kingwell opfyldning” af mønstre, skabeloner og bøger. Jubii!

Nogle af mønstrene findes som mønster alene, skabeloner alene eller et sæt med både mønster og plastskabeloner.

Jeg er også i gang med at lave stofpakker til at sætte gang i de kreative processer…

Selv er jeg godt i gang med at sy “Halo” quilten… Jeg syr i hånden på “amerikansk”, men den kan sagtens syes på maskine, hvis man foretrækker det.

Mønsteret til “Halo” findes i hæftet “Jenny From One Block”. Jeg har dog kun brugt billedet på skabelonsættet som inspiration.

Det er en rigtig sjov quilt at sy, og man kan få brugt nogle af alle de mindre rester, som jo altid bliver til overs fra andre projekter. Her er mange små bidder af stoffer, jeg har været rigtig glad for gennem årene – nogle har jeg selv købt, og andre har jeg fået foræret. Det bliver en rigtig “godt humør og gode minder” quilt!

Jeg har også – inspireret af Jette Schiøth – måtte prøve at sy nogle blokke fra “The Circle Game”… Her er jeg helt anderledes udfordret! Både på teknik og på stofvalg – det må jo ikke blive “for pænt”, som Jette siger.

Dette er mine to første blokke – lidt mere vildt, end jeg plejer at lave mine quilts. Men det er nu meget sjovt at blive udfordret lidt!

Håber du også har lyst til at blive inspireret/udfordret på den kreative måde!

God fornøjelse, Ann.

Babytæppe inspiration

Her kommer lidt babytæppe inspiration fra den dygtige Anita, som har været en tur i sit “stof-bibliotek” for at finde egnede stoffer. Fin måde at få ryddet lidt op i resterne!

Anita skriver:

“Disse tæpper er ment som inspiration. Der er ikke mønstre til dem. De er syet ud fra billeder fundet på Pinterest – eller hvad jeg lige kunne finde på, for at udnytte stoffet bedst muligt.”

Tæppet måler ca. 103 x 103 cm

Det første babytæppe er syet i batikstoffer i fine afstemte farver. Jeg beklager, at farverne på billedet ikke helt er så fine, som de er i virkeligheden!! Men så har du en god undskyldning for at kigge forbi og se tæpperne selv… 😉

Tæppet måler ca. 108 x 115 cm

Dette tæppe er den perfekte løsning til en, som er glad for pasteller! Det er syet i strimler af forskellig længde, som giver en uhøjtidelig virkning.

Tæppet måler ca. 100 x 110 cm

Skal der være mere knald på farverne, så er denne model måske løsningen… Fine røde, pink og rødorange batikstoffer med råhvide stolper imellem.

Quilten måler ca. 100 x 120 cm

Den helt enkle løsning med en lys og en mørk trekant gør sig altid godt! Du kan jo variere trekantens størrelse efter størrelsen på dine rester. Disse trekanter har et sidemål på 20 cm, så de smukke batikstoffer rigtig kommer til deres ret.

Quilten måler 95 x 95 cm

Kvadrater syet sammen i 6 x 6 felter og sat på spidsen med store trekanter i hjørnerne er en anden mulighed, som er enkel men smuk. Især den fine quiltning i cirkler giver en flot effekt! Bemærk også den stribede lukkekant – en fin detalje.

Der bliver jo som regel stadig nogle rester til overs – og dem kan man jo så lave en blød bold til baby af…

Du finder mange ideer til bolde i bogen “Små og store patchworkprojekter” af Charlotte Yde. Den er udgået af tryk, men kan lånes på bibliotekerne.

Vi har mange forskellige papskabeloner, som kan blive til bolde. På billedet ser du bolde syet af den klassiske femkant, men også trekanter kan blive til bolde.

Pinterest kan du finde flere billeder med søde bolde.

Håber du er blevet inspireret til at sy et babytæppe eller to! Anitas tæpper vil blive doneret til Mødrehjælpen, som flere gange har nydt godt af hendes kreativitet.

Rigtig god Kr. Himmelfart – husk vi har lukket torsdag og fredag i denne uge!

Ann

Ny inspiration

Trænger du til ny inspiration, så er der mange fine muligheder i bogen “Patchwork til dig og mig” fra Lene og Bente Speich!

Bogen koster kr. 298,00.

Mandagshilsen, Ann

Dagmar Blomst – inspiration

Inge Andersen har leget lidt med Dagmar Blomst plastskabelonerne…

Det er der kommet et kønt vægtæppe ud af – i dejlige blå, røde og gyldne farver:

Dagmar Blomst
Vægtæppe syet af Inge Andersen

Inge er jo en flittig dame, så naturligvis har hun også syet en pude til at inspirere dig, som måske har lyst til et lidt mindre projekt ;). Fire blokke er jo lige til at overkomme…

Skabelonsættet ser sådan ud og koster kr. 150,00:

Vi har mange flere skabelonsæt, hvis du trænger til et nyt projekt – du finder dem HER.

Jeg har opdateret siderne med stoffer, således at det burde være nemmere at finde det, du søger. Siderne vil løbende blive opdateret – og du er altid velkommen til at sende mig en mail, hvis der er noget, du mangler ;).

Du finder stofferne HER og under STOFFER i menuen til venstre på siden.

Er der noget du vil bestille, så send mig en mail (ann@patchwork-huset.dk) – jeg er i forretningen igen torsdag kl. 10-12, hvor du er velkommen til at hente ved døren, eller jeg kan sende til dig.

Tirsdagshilsen, Ann