En flok rester i samme farve kan hurtigt blive til noget fint og brugbart…
Fine dækkeservietter syet af Grete Tinning
Et hyggeligt sommerprojekt til en regnvejrsdag – og dem har vi jo nogle stykker af i denne sommer – syet i hånden over pap – på amerikansk – eller på symaskine helt som du har lyst til.
Syer du i hånden, er det et rigtig godt “tag med projekt”, som ikke fylder meget, hvis du klipper stofferne hjemmefra.
God weekend, Ann
Jeg holder sommerferie fra mandag d. 22. juli til og med søndag d. 11. august.
Savner du et projekt til at hygge med i juleferien? Et hvor du ikke skal tænke så meget – og gerne kan få brugt nogle stofrester… Så har Rasmus Mus et forslag 😉
Rasmus er ret vild med vores “Fingerbøl” quilt – og den er super til at hygge med. Nem at sy – enten du er til håndsyning på amerikansk eller over pap – eller du hellere vil hygge med symaskinen. Og den kan laves lige så stor, som du har brug for.
“Fingerbøl” er også et godt nybegynder projekt, hvis du er ny i patchwork – eller kender en, som du gerne vil give lysten til at sy patchwork videre til.
Har du brug for en lille “kom i gang” pakke med stof, så har jeg pakket 6 stk. stof á 10 x 55 cm til kr. 59,00. De findes i mange forskellige farver.
Skabelon i plast kr. 35,00 og i pap kr. 38,00 for 100 stk.
Vi holder juleferie fra torsdag d. 21. december til og med d. 7. januar.
Vi har haft et rigtigt kreativt besøg i forretningen i dag!
Ingrid havde fået sit slumretæppe med “doughnuts” færdig og skulle vise frem. Det var lige det, som de kreative tirsdagspiger manglede for at sætte gang i fantasien – og drømme om et nyt tæppe!
Der er blevet leget med forskellige farvekombinationer og stilarter, så nu glæder jeg mig til at se resultaterne…
Følgende skabeloner er brugt: R-2, A-3 og C-2
Det er et rigtig godt restetæppe, da der ikke går mere end 15 x 25 cm stof til hver “doughnut” (R-2) 😉
Til de karrygule midterfelter (A-3) bruges ca. 40 x 110 cm stof og til de lyse kvadrater (A-3) og trekanter (C-2) går der ca. 60 x 110 cm stof.