Inspiration – pastelfarvede stjerner

Her kommer lidt inspiration til et dyk i resteposen… og stjernerne kan jo laves i lige de farver og den stil, som du kan lide ;).

Anns Pastelfarvede Stjerner

Jeg har syet i hånden “på amerikansk” – og Bodil fra BeoBeo Quilteværksted har quiltet tæppet så smukt.

Tæppet måler ca. 115 x 160 cm.

Jeg har brugt følgende skabeloner:

Juvel PU-7

Sekskant PI-2

Rombe PG-2

Trekant PD-7

Rombe PG-4 halveret til kanter

Stjerneblokkens sidemål er 14 cm.

Jeg har skiftevis 6 og 5 stjerner i hver række, og i hver ende af de “korte” stjernerækker har jeg sat fire romber, som vist på billedet.

Håber dette kan give dig inspiration til dit eget hyggelige tæppe med stjerner!

OBS! Ændrede åbningstider i uge 6: Torsdag lukker jeg kl. 15, og fredag er forretningen lukket.

Kreative hilsner, Ann

Valentins Dag inspiration

Det er snart den 14. februar – Valentins Dag – dagen som står i hjerternes tegn…

De søde stoffer fra “Tilda” er oplagte til en særlig quilt til en, du har kær – og det behøver bestemt ikke være kompliceret. Applikerede hjerter og kvadrater er en både klassisk og sød kombination.

Søde Tilda-stoffer i små stykker á 25 x 55 cm

Jeg har applikeret med Apliquick metoden, men man kunne også bruge applikation med vliesofix og tungesting syet i hånden eller på maskine.

Er en quilt lige i overkanten, kan en sød nålepude til en søster eller en kær veninde også være en sød måde at sige: “Du betyder noget for mig” 😉

I det hele taget er der mange muligheder med hjerter…

Jeg håber, du har fået inspiration til at lave noget til en, du holder af – eller måske bare forkæle dig selv med noget, du har lyst til.

Inspirations-hilsen fra Ann

Tilda æblepude

Den skønne Tilda æblepude er syet af Anita Schneider i både nye og gamle Tilda-stoffer. Et rigtig godt projekt til at få brugt nogle af de rester, man jo uvilkårligt får… Puden måler ca. 50 x 50 cm.

I baggrunden ses Inge Andersens meget smukke “Seven Sisters” quilt – også syet i Tilda-stoffer.

Stofferne i Tildas “Creating Memories” serie passer perfekt til sådan en æble-pude;).

Har du selv lyst til en pude – eller et tæppe – med æbler, så ligger opskriften gratis til dig på Tildas World – linket er lige her: Apple-Cider-Pillows.pdf

Anita har passet sine stolper til i bredden, så puden kunne passe til en standard 50 x 50 cm færdig pude.

Januarhilsner fra Ann

Sund januar

Du har nok bemærket, at alle ugeblade m.m. skriver om sundhed her i januar… Sådan gør de jo hvert år ;), hvor vi opfordres til at kigge mere på frugt og grønt – så her kommer lidt inspiration til sund januar i min verden…

Æbleskrog… det må da være sundt 😉

Plastskabelonen Æbleskrog – eller Apple Core – findes i tre forskellige størrelser:

AC-1 er 18 cm høj

AC-3 er 15 cm høj

AC-2 er 10 cm høj

Den fine quilt er syet i hånden “på amerikansk” af Inge Andersen. Inge har brugt den store AC-1 til tæppet.

Har du ikke mod på at “sy med buer” alene, så er der også mulighed for at komme på kursus – du finder kursusprogrammet HER.

Januar-udsalget er i gang, så mangler du lidt farver til øjnene, så kig forbi – vi har både stoffer i metermål og mindre stykker på udsalg.

Januar-hilsner fra Ann

Julekalender 2024 – 24

Godmorgen – og glædelig jul!

Vi er nu nået til vejs ende i vores lille julekalenderleg, og her kommer vore sidste to blokke:

Blok 24 – Anns
Blok 24 – Inges

De 24 blokke fra Ann:

De 24 blokke fra Inge:

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra Ann og Inge!