Lørdags-demo

Efteråret betyder hyggelige timer med sytøjet inden døre, og hvis du savner inspiration til et nyt projekt, så husk at sætte X i kalenderen lørdag d. 26. oktober

Da kommer Anita og inspirerer til julerier med patchwork og stitchery,

og lørdag d. 2. november kommer Inge og præsenterer vores nye fællesprojekt – en spændende quilt med blokke i forskellige størrelser.

Begge dage holder vi åbent kl. 10-13.

Vi håber at se dig til nogle hyggelige og inspirerende timer!

Efterårshilsner fra Ann

Nyheder i rødt

Der er kommet de smukkeste røde stoffer fra Kim Diehl…

De er fine både til hverdag og til jul ;).

Jeg er i gang med en rød/beige “Fingerbøl” quilt – det er et supergodt “få brugt nogle rester” projekt!

Fingerbøl er i det hele taget rigtig hyggelige at sy – og farven vælger man jo selv 😉

Her er lidt inspiration til projekter med røde stoffer:

Solskinshilsen fra Ann

Tak for besøget

Tak for besøget til alle jer, som lagde vejen forbi Brøndbyøster Torv, til Quilt Rally 2024!

Året tema var hjerter – og det passede os rigtig fint i Patchworkhuset. Vi elsker nemlig hjerter;).

Vi håber, du fik masser af inspiration med hjem – og glæder os til at se dig igen.

Glade hilsner fra Ann, Inge og Anita

HUSK — Jeg holder “efterårsferie” fredag d. 4. og lørdag d. 5. oktober – bare så du ikke kører forgæves;).

September på kalenderen

Nok står der september på kalenderen, men på disse kanter skinner solen stadig med sommerfornemmelser ;).

De første fine stoffer er kommet hjem…

  • Blide blågrønne farver fra STOF A/S med de fineste små mønstre
  • Glade solskinsgule farver fra Lori Holt
  • Søde basisstoffer fra TILDA – dette er bare nogle få… 😉

I næste uge starter kurserne for alvor – du kan se dem HER – caféerne er i fuld gang, og sidst på måneden er det tid til Quiltrally 2024. Det er lørdag d. 28. september, og vi glæder os til at se jer og vise nye ideer!

Mangler du inspiration til et nyt projekt, eller bare ideer til at sætte liv i et igangværende projekt, som du er kørt død i, så kig forbi på Brøndbyøster Torv. Her er masser af færdige arbejder til at pirre sanserne og sætte gang i synålen.

September på kalenderen betyder også, at forretningen igen er åben den første og den sidste lørdag i måneden – fra kl. 10-13.

Der er dog en undtagelse – nemlig fredag d. 4. og lørdag d. 5. oktober – hvor forretningen er lukket.

Glade sy-hilsner, Ann

Inspiration til et resteprojekt

En flok rester i samme farve kan hurtigt blive til noget fint og brugbart…

Fine dækkeservietter syet af Grete Tinning

Et hyggeligt sommerprojekt til en regnvejrsdag – og dem har vi jo nogle stykker af i denne sommer – syet i hånden over pap – på amerikansk – eller på symaskine helt som du har lyst til.

Syer du i hånden, er det et rigtig godt “tag med projekt”, som ikke fylder meget, hvis du klipper stofferne hjemmefra.

God weekend, Ann

Jeg holder sommerferie fra mandag d. 22. juli til og med søndag d. 11. august.

Kom maj du søde milde

Ja, maj måned starter i hvert fald mildt, træerne grønnes, tulipanerne blomstrer – og solen skinner. Så bliver vi alle lidt mere milde ;).

Ottekanter er oppe i tiden…

Patchworkhuset

Min søde mor faldt også for noget med ottekanter – nemlig en quilt fra Kim Diehl. Hun havde bare et lille billede på et kort at gå ud fra, men det er nogen gange også nok. Resteposen blev fundet frem, og så var hun i gang!

Quilten er håndsyet over pap, og de små blade i kanterne er applikeret med Apliquick teknikken.

Også Inge Andersen har syet ottekanter…

Patchworkhuset

Inge har syet i hånden – på amerikansk med vore gode plastskabeloner (PQ-6 og PA-4).

For år tilbage syede min mor også en ottekant quilt i batikstoffer… eller rettere to tæpper. Et stort slumretæppe med store ottekanter (Q-1) og et mindre vægtæppe med den lille ottekant (Q-2). Begge syet over papskabeloner.

Patchworkhuset

Jeg får helt lyst til at sy et babytæppe – måske i glade 1930’er stoffer… Hvad med dig?

Lori Holt stoffer

I næste uge – Kr. Himmelfart – har jeg lukket torsdag d. 9. og fredag d. 10. maj.

Husk også at sætte X i kalenderen fredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni – da hejser vi flaget og fejrer 30 års jubilæum med Patchworkhuset.

Flag

Vi arbejder alle ihærdigt for at få nye modeller klar til at inspirere jer til hyggelige timer med vores dejlige hobby… 😉

Påske-demo

Foråret holder sit indtog i Patchworkhuset torsdag d. 29. februar kl. 11-15, hvor Inge vil vise søde ideer til påskepynt! 💛🧡💚

Hvis ikke du fik mulighed for at se ideer til at få reduceret resteposen, da Inge var her lørdag d. 27. januar, så bliver der mulighed for at se dem også.

🧡
💛

Vi glæder os til at se dig!

Hygge til juleferien

Savner du et projekt til at hygge med i juleferien? Et hvor du ikke skal tænke så meget – og gerne kan få brugt nogle stofrester… Så har Rasmus Mus et forslag 😉

Rasmus er ret vild med vores “Fingerbøl” quilt – og den er super til at hygge med. Nem at sy – enten du er til håndsyning på amerikansk eller over pap – eller du hellere vil hygge med symaskinen. Og den kan laves lige så stor, som du har brug for.

“Fingerbøl” er også et godt nybegynder projekt, hvis du er ny i patchwork – eller kender en, som du gerne vil give lysten til at sy patchwork videre til.

Har du brug for en lille “kom i gang” pakke med stof, så har jeg pakket 6 stk. stof á 10 x 55 cm til kr. 59,00. De findes i mange forskellige farver.

Skabelon i plast kr. 35,00 og i pap kr. 38,00 for 100 stk.

Vi holder juleferie fra torsdag d. 21. december til og med d. 7. januar.

December-hilsen fra Ann og Rasmus Mus

Så kom december

– og endda med snevejr, så julestemningen breder sig på Brøndbyøster Torv!

Mangler du inspiration til et par små hurtige gaver eller måske et par nye dækkeservietter, så kig forbi.

I morgen, lørdag d. 2. december, er det første lørdag i måneden, og jeg har åbent kl. 10-13.

December-hilsen, Ann

Vi holder juleferie fra torsdag d. 21. december til og med d. 7. januar.