Shirting stoffer m.m.

Jeg har mange dejlige reproduktionsstoffer på hylderne – heriblandt mange shirting stoffer… de fine bundstoffer, som giver liv til en quilt.

Nogle af dem med blåt print…

5 stk. shirting stoffer á 50 x 55 cm kr. 215,00

Sammen med en bunke rester i din yndlingsfarve kan det hurtigt blive til en hyggelig quilt – og med uldvat i også en dejlig lun quilt!

Mønsteret er nemt at sy – både i hånden over pap eller på amerikansk – og jeg har skabeloner til begge dele.

Det er også rigtig nemt på symaskinen, hvis det skal gå lidt hurtigere – eller du bare foretrækker symaskinen!

Eller til en smuk løber…

Solskin plastskabeloner
Løber syet af Birthe Aust

Den er syet med skabelonsættet “Solskin”, som du finder HER.

I næste uge er det efterårsferie – jeg holder dog ikke ferie hele ugen, kun fredag d. 21. oktober, hvor forretningen er lukket.

Motiv til stitchery

Æskerne kan gøres helt personlige med dit yndlingsstof…

Stofbetrukne æsker

Vi har udstanset karton til æsker i flere forskellige størrelser – sekskantede og firkantede.

Se beskrivelsen af dem HER.

Vil du lære at beklæde æsker med stof, så kommer Pernille Ruskjær og underviser i at lave den skønne syæske med plads til alle småtingene. Æsken er udstanset i en god kvalitet karton, så du slipper for bøvl med at klippe ud – og dele, som ikke passer nøjagtigt til hinanden bagefter.

Det sker den 24. november – har du lyst til at være med, så finder du flere oplysninger om kurset HER.

Æsker - Patchworkhuset
Syæske - Patchworkhuset

Den gode quiltevat 80/20 er igen på lager, så nu er der mulighed for at få gjort tæpper færdige til at holde varmen i!

Mange kreative hilsner, Ann

Amerikansk håndsyning – inspiration til “Solskin”

Vi har efterhånden rigtig mange plastskabeloner til amerikansk håndsyning… Du kan se hele oversigten over skabelonerne HER.

Nogle gange kan det være rigtig sjovt at se, hvor forskellige mønstre kan tage sig ud, alt efter hvilke farver og stoffer man bruger.

Tag f.eks. skabelonsættet “Solskin”

Plastskabeloner

Min mor og jeg syede en quilt i glade farver og blandede de syede blokke med nogle applikerede blokke:

Solskin
“Solskin” syet af Grete Tinning og Ann Baird.

Helt anderledes opsætning af den samme blok ses her i Inge Andersens “Skyer på himlen”:

Nogle af vore dygtige kunder har brugt solskinsblokken til at sy skønne løbere i henholdsvis røde/grønne farver til en juleløber – og i blå/røde farver til hverdagsbrug:

"Solskin" løbere

I rene blå farver ser den også helt forrygende ud:

Solskin plastskabeloner

Du kan finde mere inspiration til nogle af vore andre skabeloner HER.

Har du ikke prøvet at sy i hånden “på amerikansk” men har lyst til at lære det, så har vi naturligvis også kurser i teknikken. Næste hold er torsdag d. 31. marts – se mere HER.

God fornøjelse, Ann

William Morris stoffer

Godt nytår – håber I er kommet vel ind i det!

Et nyt år, må naturligvis også have nye stoffer – og de nye grå William Morris stoffer passer til de grå toner uden for vinduet i dag…

Og på den måde kan gråt jo sagtens være smukt!

Er du mere til farver?

Så er der kommet fine Tula Pink charm packs med 42 stk. stof á 10″ x 10″ (ca. 25 x 25 cm) fra serien “True Colors”. De er lige til at blive farve-glad af!

Halo Quilt
Halo Quilt

Apropos farver… Kan du huske de smukke glødende stoffer, jeg viste frem i efteråret?

Lone er i gang med at sy en Kalejdoskop quilt af stofferne…

Lone syer i hånden “på amerikansk” med skabelonsættet “Kalejdoskop Variationer”.

Det er et mønster, som i øvrigt også er velegnet til at sy på symaskine, hvis du foretrækker det ;).

Plastskabeloner

Der er mange muligheder og masser af ideer til sådan et helt nyt år!

Tirsdagshilsen, Ann

Sekskant Sampler 2021

Vi skal til at sy en ny Sekskant Sampler – har du lyst til at være med?

Inge Andersen har komponeret en quilt med 30 sekskantede blokke – alle med et sidemål på 14 cm. Imellem blokkene sidder der romber – her får du 10 forskellige forslag til, hvordan de kan laves. Endvidere vil du få tips, monteringsvejledning og ekstra bonusprojekter undervejs.

En af blokkene i projektet

Vi har syet blokkene i hånden “på amerikansk”, og følgende af vore plastskabeloner indgår i projektet:

Plastskabeloner

Trekant: PD1 – PD2 – PD7

60 graders rombe: PG1 – PG2

Sekskant: PI2 – PI3

Halv sekskant: PJ7

“Stjerneben”: PM1

Juvel: PU6

Parallelogram: PY4

“Drage”: PX1

“Krone”: PXX

Nye skabeloner er skrevet med kursiv.

Prisen for alle mønstre, vejledninger og bonusprojekter er kun kr. 325,00.

Sådan tilmelder du dig projektet:

  • Send en mail til ann@patchwork-huset.dk med dit navn (og din mailadresse, hvis du sender fra en anden mail end den, du ønsker projektet sendt til).
  • Indbetal kr. 325,00 til Mobilepay 746230 med teksten Sampler 2021 eller til Handelsbanken, kto. 0892-1005130 og skriv dit navn + Sampler 2021 på indbetalingen.

Du vil så modtage den første mail fra os fredag d. 5. november – og derefter en ny mail den første fredag i de næste ni måneder.

Har du brug for hjælp undervejs, er du velkommen til at kontakte os – og der er mulighed for at være med i vores lukkede gruppe på Facebook, hvor vi håber, du også vil dele dine blokke til inspiration for os alle.

Projektet her er en fin lejlighed til at få brugt nogle af dine stofrester, men har du brug for en “kom-i-gang-pakke”, er du velkommen til at kontakte os i forretningen.

Stofpakker

Vi har naturligvis også et tilbud på de anvendte skabeloner:

  • Skabelonpakke med alle skabeloner kr. 420,00 (normalpris kr. 465,00).
  • Skabelonpakke med de NYE skabeloner kr. 125,00 (normalpris kr. 150,00).

Kreative hilsner fra

Ann og Inge

Kalejdoskop Variationer

Vi har lavet et nyt skabelonsæt i plast – nemlig Kalejdoskop Variationer, som vi præsenterede til lørdagens Quilt Rally… Og tak til alle jer, som lagde vejen forbi Brøndbyøster!

Sættet består af tre skabeloner, som kan danne forskellige variationer af kalejdoskop mønsteret:

Plastskabeloner
Kalejdoskop Variationer – plastskabeloner til amerikansk håndsyning

Susanne har også været i gang med den mere traditionelle Kalejdoskop – her med trekanter i hjørnerne:

Plastskabeloner

Prisen på skabelonsættet er kr. 120,00.

Plastskabeloner
Fire blokke syet sammen