Shirting stoffer m.m.

Jeg har mange dejlige reproduktionsstoffer på hylderne – heriblandt mange shirting stoffer… de fine bundstoffer, som giver liv til en quilt.

Nogle af dem med blåt print…

5 stk. shirting stoffer á 50 x 55 cm kr. 215,00

Sammen med en bunke rester i din yndlingsfarve kan det hurtigt blive til en hyggelig quilt – og med uldvat i også en dejlig lun quilt!

Mønsteret er nemt at sy – både i hånden over pap eller på amerikansk – og jeg har skabeloner til begge dele.

Det er også rigtig nemt på symaskinen, hvis det skal gå lidt hurtigere – eller du bare foretrækker symaskinen!

Eller til en smuk løber…

Solskin plastskabeloner
Løber syet af Birthe Aust

Den er syet med skabelonsættet “Solskin”, som du finder HER.

I næste uge er det efterårsferie – jeg holder dog ikke ferie hele ugen, kun fredag d. 21. oktober, hvor forretningen er lukket.

Motiv til stitchery

Æskerne kan gøres helt personlige med dit yndlingsstof…

Stofbetrukne æsker

Vi har udstanset karton til æsker i flere forskellige størrelser – sekskantede og firkantede.

Se beskrivelsen af dem HER.

Vil du lære at beklæde æsker med stof, så kommer Pernille Ruskjær og underviser i at lave den skønne syæske med plads til alle småtingene. Æsken er udstanset i en god kvalitet karton, så du slipper for bøvl med at klippe ud – og dele, som ikke passer nøjagtigt til hinanden bagefter.

Det sker den 24. november – har du lyst til at være med, så finder du flere oplysninger om kurset HER.

Æsker - Patchworkhuset
Syæske - Patchworkhuset

Den gode quiltevat 80/20 er igen på lager, så nu er der mulighed for at få gjort tæpper færdige til at holde varmen i!

Mange kreative hilsner, Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!