Mandags Stjerner – 4

Tak til alle jer som kiggede forbi forretningen i lørdags, da vi præsenterede de nye skabeloner, som bl.a. mine “Mandags Stjerner” er syet med!

Plastskabeloner
Scrappy Star skabeloner SS1 – SS2 og SS3

Håber I blev inspireret til nogle hyggelige timer med jeres egne projekter!

Scrappy Star-skabelonerne kan bruges til at danne flere forskellige mønstre bygget op omkring en stjerne – bl.a. mine “Mandags Stjerner” – og her kommer fire nye stjerner til samlingen:

Mandags Stjerner

Her ser du, hvordan blokken ser ud, når jeg har syet baggrund på den:

Mandags Stjerner
Forside

Og her ses blokken bagpå:

Mandags Stjerner
Bagside

Når blokkene samles, ser de sådan ud:

Mandags Stjerner
Sammensyede blokke

Jeg har tænkt mig, at blokkene skal sættes på spidsen med trekanter langs kanterne – men der skal syes nogle blokke endnu, inden vi når der til.

Inge Andersen har syet nogle små nemme mugrugs…. Også her er der søgt motiver ud til stjernerne.

Plastskabeloner til Scrappy Star variationer. Amerikansk håndsyning.
Mugrug i brunt

Scrappy Star skabeloner
Mugrug i blåt

Hvis der blot skal være plads til en kop…

Mugrug til én kop

Trænger du til nye sofapuder, så skal der bare fire blokke til… Og den kan jo laves i lige de farver, som passer til din indretning. Jeg har noget med røde stoffer i øjeblikket 😉

Pude med røde stjerner

Da jeg havde syet puden, fik jeg lyst til at fortsætte med de røde stjerner, så ind i mellem syer jeg flere blokke – og en dag bliver det måske til en ny quilt…

Skabelonsættet “Scrappy Star” indeholder tre skabeloner (SS1, SS2 og SS3) samt en vejledning til en løber og en dækkeserviet. Prisen er kr. 149,00.

Se flere skabelonsæt her.

Hilsen, Ann

Mandags Stjerner – 3

Tiden går og går, og nu er det mandag igen – og dermed tid til flere stjerner!

Mandags Stjerner

Der er gået lidt sport i at se, hvor mange stoffer jeg kan finde i mine gemmer, som egner sig til at søge motiver ud på… Og når man graver længe nok, så dukker der gamle kendinge op – nogle helt tilbage fra de første “rigtige” reproduktionstæpper, jeg har syet. Hyggeligt!

Den røde stjerne øverst til venstre er skåret fra resten af en bort, som jeg brugte til at sætte imellem lodrette rækker af stjerner – en såkaldt “strippy quilt”, som jeg lavede til Quilt.dk for nogle år siden. Ak ja, vi savner bladet!

Er du spændt på, hvad der skal ske med stjernerne? Så kig forbi lørdag d. 26. januar i forretningen – eller her på siden næste mandag, hvor jeg også viser flere stjerner.

Hilsen, Ann

Mandags Stjerner – 2

Så er det igen blevet mandag, og det er tid til at vise nogle flere stjerner…

Mandags Stjerner

Jeg prøver (igen, igen) at få brugt nogle af mine stofrester fra andre gamle projekter, og når man sådan får gravet lidt i bunkerne – ja, så dukker der gode gamle kendinge op, som bare er SÅ fine at søge på. Det gode ved denne stjerne er, at man kun skal bruge fire ens dele!

Er du spændt på, hvad der skal ske med stjernerne? Så kig forbi lørdag d. 26. januar kl. 10-13 – her præsenterer Inge skabelonerne og viser forslag til anvendelse.

Har du ikke mulighed for at besøge forretningen, så fortvivl ikke. Jeg vil også vise ideerne frem her på siden samt på Facebook og Instagram.

God mandag, Ann

Et nyt år og Mandags Stjerner – 1

Så er vi i gang med et nyt år – 2019 – et helt særligt år for mig… Jeg har nemlig 25 års jubilæum i Patchworkhuset i år!

Ja, tænk – det er snart 25 år siden (i juni måned), at jeg åbnede den lille butik på Jernbanevej i Glostrup. Det skal naturligvis fejres… 😉

Vi starter løjerne lørdag d. 26. januar, hvor Inge Andersen vil være til stede i forretningen kl. 10-13 og præsentere nogle nye plastskabeloner og give ideer til brugen af dem. Vi har naturligvis også syet nogle nye modeller, som du kan lade dig inspirere af.

Her er lidt “lokkemad” til d. 26. januar…

Mandags Stjerner – 1

Har du lyst til at se, hvad der kan blive ud af sådanne stjerner, så kig forbi til et par hyggelige timer d. 26.1. Og har du lyst til at følge med i mine stjerner, så kig forbi her på siden næste mandag 😉

Hilsen, Ann