Nye stoffer – Tilda

Så har de flinke fragtmænd nok en gang været en tur omkring Brøndbyøster – og hylderne (plus gulvet!) bugner med skønne stoffer!

Der er kommet en lille sending Tilda-stoffer i friske farver. Jeg har brugt nogle af dem til at sy en praktisk “pung” til opbevaring af mine plastikskabeloner til amerikansk håndsyning.

Hilsen, Ann

Jubilæumsfest

Vi fejrer 25 års jubilæum i Patchworkhuset med en lille udstilling af vore mange projekter gennem årene

Fredag d. 24. maj kl. 10-17

Lørdag d. 25. maj kl. 10-15

Søndag d. 26. maj kl. 10-15

Kig forbi til demonstrationer – gode tilbud – nye projekter.

Vi håber at se dig!

Mandags Stjerner – på vej mod færdig

Mine Mandags Stjerner har ligget stille længe – andre projekter og deadlines kom i vejen… Men sådan en god lang påskeferie kan gøre underværker, så nu er de sidste blokke syet sammen, og trekanterne i kanterne er syet på – og ikke mindst har jeg fået de tre lag lagt sammen og gjort klar til quiltning! Det er som regel her, tingene strander lidt hos mig…

Mandags Stjerner
Klar til quiltning

Egentlig kan jeg jo rigtig godt lide at quilte, så hvorfor jeg er så træg med forarbejdet, ved jeg ikke.

Mandags Stjerner
I gang…

Og stille lykke er for mig at sidde i haven med fuglesang og egern, som hopper rundt i træerne – og så kan man jo ligeså godt forene det nyttige med det behagelige, så nu er jeg i gang!

Mandags Stjerner

Hilsen, Ann

Påskeferie

Vi holder påskeferie i Patchworkhuset fra d. 15. – 22. april.

I ønskes alle en rigtig dejlig påske – forhåbentlig er vejrguderne med os, så vi kan komme ud og nyde alle de fine forårsblomster, som myldrer op alle vegne!

***

Den søde Birthe Aust var kommet til at vende stjernebenene forkert, da hun syede sin Swoon blok sammen – det er der kommet en rigtig fin blok ud af…

Nu overvejer jeg, om min pude skal have en søster…

God påske!

Ann

Nye plastskabeloner

Vi har igen fået nye plastskabeloner…

De blev præsenteret i lørdags, hvor rigtig mange lagde vejen forbi for at se de nye skabeloner og de modeller, vi har syet op til inspiration. Det blev sådan en hyggelig dag!

Plastskabeloner
De nye “Swoon” skabeloner

Skabelonerne bruges sammen med skabelon PC-2, PC-3 og PA-3 fra “Leg med skabeloner – kvadrater” – og du kan variere hjørnet på blokken med skabelon PB-3 eller PC-4. Det er alt sammen vist i den medfølgende tekst.

Skabelonsættet koster kr. 180,00 inkl. vejledning.

Her har jeg syet en blå pude

Det er sjovt at se, hvad forskellige farver gør ved et mønster…

Inge har syet puden op i helt andre farver

Hilsen, Ann

Ny demo på vej

Vi fortsætter fejringen af Patchworkhusets 25 års fødselsdag med en ny demonstration – og nye skabeloner til amerikansk håndsyning – så sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag d. 30. marts!

Kig forbi og bliv inspireret af vore nye modeller.

Hilsen, Ann og Inge

Mandags Stjerner – 7

Ja, nogle gange bliver selv de bedste planer væltet, og der kommer andre ting i vejen, så mine Mandags Stjerner har ligget stille en tid – men nu er der kommet gang i dem igen!

Jeg har fået syet de sidste blokke…

Og har endelig besluttet, hvordan de skal sættes sammen – nemlig på spidsen med trekanter langs siderne.

Så nu varer det ikke så længe…!

God mandag!

Ann

Mandags Stjerner 6 – og flere nyheder

Håber I alle har haft en rigtig dejlig og kreativ weekend!

Mandagens stjerner kommer her:

Mandags Stjerner - Scrappy Star

Den nederst til højre ender nu nok som en nålepude – eller noget andet… Den er lidt for bleg til den opsætning, jeg er endt med at vælge til mine stjerner. Nogle gange kan man jo godt blive grebet af et stykke stof, når man søger ud!

***

Den rare fragtmand var forbi forleden dag – og afleverede 80 kg nye stoffer!! Det var lidt lige som juleaften – især da nogle af dem var bestilt for så længe siden, at jeg selv havde glemt dem. Ak ja, hukommelsen er vel heller ikke, hvad den har været 😉

De romantiske…

Til de af jer som har sukket efter nye romantiske stoffer, er der godt nyt. Her er skønne roser og fine prikker! Måske inspiration til et babytæppe eller et romantisk slumretæppe syet af “fingerbøl”. Vi har skabeloner både i plast og i pap – se dem her og her.

Er du mere til blå farver, så har vi fået en rigtig fin serie – farverne på billedet er ikke så fine, som i virkeligheden. Det grå vejr er ikke det bedste til fotografering!

Kig forbi, hvis du har lyst til at se herlighederne!

God mandag, Ann.

Mandags Stjerner – 5 og forårsnyheder

Denne mandag har naturligvis også fire nye stjerner at byde på – de kommer her:

Er du også i gang med at sy disse stjerner? Har du lyst til at dele dem på Instagram, så brug #mandagsstjerner. Det er altid en fornøjelse at se, hvad andre finder på!

***

Forleden kom fragtmanden forbi med en kasse rent forår… Skønne gule, grønne og orange nuancer; lige til at blive i forårshumør af! Og det er jo ikke så ringe på en kedelig og grå dag…

Mon ikke de kunne inspirere til nye dækkeservietter og en tehætte?

Rigtig mange af de skønne Grunge-stoffer passer så fint i farverne…

God mandag, Ann