Fødselsdagstilbud

I dag er det 28 år siden, at jeg åbnede dørene til Patchworkhuset!

Det fejrer jeg i hele uge 26 med udsalg på alle batikstofferne, så kig forbi hvis du trænger til at få suppleret dit “stof-bibliotek” 😉

Batikstofferne vil være nedsat til kr. 80,00 pr. m – minimumsalg 50 cm.

Rullerne med 50 x 55 cm batikstof vil være nedsat til kr. 25,00 pr. stk.

De små pakker med 25 x 55 cm batikstof vil være nedsat til kr. 15,00 pr. stk.

Papskabeloner
Papskabeloner
Papskabeloner

Papskabeloner har været en fast og populær del af Patchworkhuset igennem årene, så dem giver jeg også 10% rabat på i hele uge 26.

Hvis du vil have et overblik over udvalget af papskabeloner, så kig HER.

Tak for jeres støtte gennem årene!

Fødselsdagshilsen fra Ann

Jeg holder sommerferie fra 18. juli til og med 7. august.

Baggrundsstoffer

En fin sending baggrundsstoffer designet af Lori Holt fra Bee In My Bonnet har føjet sig til udvalget af glade stoffer her i Huset 😉

Lori har også designet en rigtig søde dåse til sygrejet…

Solskin – og flere baggrundsstoffer fra Lori Holt… Hvad mere kan man ønske sig? 😀🌞✂️ Det skulle måske lige være lidt mere tid!

God fredag🌞

Ann

Jeg holder sommerferie fra 18. juli til og med 7. august 2022

Pinse 2022

Forretningen er lukket i dag den 3. juni.

Jeg er desværre nødsaget til at begynde pinseferien lidt tidligere… har fået et mega-hold i ryggen igen. Heldigvis har den rare behandler lovet at tage sig “kærligt” af mig i dag, så jeg kan være på benene igen tirsdag efter helligdagene.

Ha’ en rigtig dejlig Pinse – og pas godt på jer selv!

Ann

Maj nyheder

Så blev det maj – og med denne skønne forårsmåned også en masse nyheder…

Jeg har længe ventet på en fin serie fra STOF a/s, som passer så godt ind i mit udvalg af reproduktionsstoffer – og nu kom den endelig…

Maj nyheder

Serien hedder “Tiny Delight” – og disse er de første, jeg har fået hjem… men der kommer flere!

“Drengene” her er helt vilde med de blå og mener helt bestemt, at jeg har lovet dem en ny quilt…

Og jeg troede, et par gulerødder kunne gøre det 😉

Inden det kan blive til en blå quilt, har jeg dog tænkt mig at koncentrere mig om at få syet de sidste blokke til tæppet på min designtavle…

Jeg har (endelig) fået gang i symaskinen – og prøver at få brugt nogle rester, der har formeret sig, mens jeg vendte ryggen til. Du kender det sikkert… Og man bliver så glad af at kigge på de glade farver på stofferne fra Lori Holt!

I påsken “kom jeg til” at kigge ind på Lori’s YouTube kanal, hvor hun har en serie med stjerner, der har applikationer i midten… og det siger næsten sig selv, at selvfølgelig faldt jeg i, men de blokke må du have til gode lidt endnu ;).

Der er også kommet nogle nyheder fra Lori…

Maj nyheder

Det er ikke kun her i maj, der kommer nyheder fra Lori Holt – senere på året kommer der en rigtig sød serie stof, som hun har døbt “Prairie”. Naturligvis følger der også et fint projekt med… På billeder herover kan du se tråd-pakken, som Lori Holt har lavet sammen med Aufiril.

Har du lyst til at se, hvad Lori Holt og Riley Blake har fundet på, så klik ind på YouTube-filmen her:

Spring Quilt Market 2022 – YouTube

Maj har skam bragt flere nyheder…

Maj nyheder

En flot blomsterserie – måske til nye dækkeservietter? Eller låget på en smuk æske?

Og flere endnu…

En hyggelig rosa serie fra Jo Morton – og den passer så fint sammen med stofferne fra Kim Diehl!

Billeder er fint, men de yder ikke rigtig farverne på alle de dejlige stoffer fuld retfærdighed, så kig forbi på Brøndbyøster Torv og se dem alle. Her kan du blive inspireret til et hyggeligt projekt – uanset om du er til håndsyning eller maskinsyning;).

Husk vi er gået over til sommer-åbningstider – nemlig mandag-fredag kl. 10-17.

Maj-hilsen fra Ann

Demonstration

Savner du inspiration til at få brugt nogle stofrester?

Så kig forbi os i Patchworkhuset lørdag den 30. april 2022 kl. 10-13.

Her vil Inge vise frem og give tips og ideer fra sig.

Wonky Star


Det er samtidig den sidste lørdag, hvor vi har “vinter-åbningstider”. Fra 1. maj til 1. september har vi helt lukket om lørdagen.

Vi glæder os til at se dig!

Ann

God påske

I ønskes alle en rigtig god påske!

Skabeloner til patchwork

Jeg er tilbage i forretningen igen tirsdag d. 19. april ;).

Påske-ferie-hilsen, Ann

Indvielse af syværelset

Selvom jeg ikke har været så “bevægelig” med alle stingene i ryggen, så synes jeg jo, at mit længe ventede syværelse skulle indvies med et lille projekt… En ny mugrug måtte være en overkommelig opgave, syntes jeg – og husbond løftede gerne symaskinen op på bordet ;).

Patchworkhuset

Desuden lå det søde stof med dyrene jo og lokkede…

Patchworkhuset

Det er jo snart påske, og de pastelfarvede påskeæg satte gang i noget…

Patchworkhuset
Den færdige model måler 19 x 28 cm

Jeg fik syet fire styks små mugrugs med applikerede påskeæg og en lille blonde i løbet af ingen tid. Så hyggeligt!

Tonni fra Brøndby Quilterne blev også inspireret – og hun har langt overgået min lille flok…

Patchworkhuset

Er de ikke skønne?

Rigtig god weekend til jer alle!

Ann

P.S. Jeg er i forretningen lørdag kl. 10-13 – hvis du også skulle have fået lyster ;).

Nye grønne reproduktionsstoffer

Så er jeg tilbage på pinden igen med normale åbningstider – mandag til fredag kl. 10-17 samt lørdag d. 26. marts kl. 10-13.

Tak for alle jeres søde hilsner og gode ønsker – de har varmet meget!!!

Der er netop kommet en fin sending grønne reproduktionsstoffer – lige i tide til påske og forårs projekter…

Du er velkommen til at kigge forbi og “se med fingrene”!

Hilsen, Ann

Lukket hele ugen

Kære kunder,

Så er patienten (mig) opereret, og alt er vel! Det blev dog en noget større operation end først regnet med, så nu sidder jeg med 40+ sting i ryggen og skal holde mig i ro. Derfor vil forretningen være lukket hele uge 11, men jeg vil glæde mig til at se jer igen mandag d. 21. marts!

Mange hilsner, Ann