Skabeloner – kvadrater

Vi har rigtig mange forskellige skabeloner til syning af patchwork – både i pap og i plastik. Du finder de forskellige papskabeloner her og plastskabelonerne her. Nogle af plastskabelonerne har vi samlet i sæt; dem finder du her.

Her i februar sætter vi fokus på “noget med kvadrater”. Der er så mange muligheder med kvadrater – både alene og sat sammen med andre skabeloner. Og så er kvadrater noget af det nemmeste at have med at gøre!

“Happy Stiches” syet i hånden over pap

“Happy Stitches” er nok en af vore mest kendte quilts, hvor der er rigtig mange kvadrater i – samt en hel masse andet sjov… Mønsteret har tidligere været udgivet i det nu lukkede danske patchworkblad “Quilt.dk”. Vi har efter aftale med Quilt.dk samlet hele mønsteret i et fint lille hæfte, hvis du skulle få lyst til at sy dit eget tæppe…

Et noget nemmere projekt – og hurtigere – er nogle af blokkene fra julekalenderen 2018!

Skabeloner
En af blokkene fra julekalenderen 2018

Kvadratet i midten er 10 x 10 cm (A-6), kvadrater i hjørnet er 5 x 5 cm (A-3) og de er sat sammen med et rektangel 5 x 10 cm (B-3). Blokken er dejlig nem at sy, og sat sammen med en hel blok af et smukt stykke stof bliver det hurtigt til en fin quilt. Uden sømrum er blokken 20 x 20 cm.

Nedenfor en helt enkel quilt med 9-patch blokke sat sammen med “Snowball” blokke med at applikeret hjerte.

Amerikansk håndsyning
“Octagon Love” syet i hånden på amerikansk

Mus og bamser kan også godt lide et patchworktæppe…

Under Inspiration vil du finde flere eksempler på “Noget med kvadrater”.

Hilsen, Ann

Lidt nyheder

Vi har fået opfyldning med Kim McLean mønstre – og et par nye…

Pandemonium af Kim McLean

Den rare fragtmand har også sat en hel del nye stoffer af hos os 😉 – og Molly Mus synes, de grå er vældigt fine!

Hvis du trænger til ny inspiration, har vi stadig et par pladser på kurserne. Du finder dem HER.

Jette Schiøth har bl.a. lavet nogle flotte toppe, som hun vil inspirere dig med…

Hilsen, Ann og Molly Mus

Skulle du have lyst til at sy din egen mus, så finder du mønstret hos https://helenphilipps.blogspot.com/

Stjerne Sampler – 9

Her kommer den 9. blok i vores Stjerne Sampler:

Stjerne Sampler 2019/20
Inges 9. stjerne
Stjerne Sampler 2019/20
Anns 9. stjerne

Her kommer også din skærevejledning:

https://www.patchwork-huset.dk/wp-content/uploads/2020/01/Stjerne-9-1-1.pdf

Vi glæder os til at se alle jeres fine stjerner på Facebook og på Instagram!!

God fornøjelse, Ann

Skabeloner – sekskanter

Vi har rigtig mange forskellige skabeloner til syning af patchwork – både i pap og i plastik. Du finder de forskellige papskabeloner her og plastskabelonerne her. Nogle af plastskabelonerne har vi samlet i sæt; dem finder du her.

Her i januar sætter vi fokus på “noget med sekskanter”. Der er så mange muligheder med sekskanter – både alene og sat sammen med andre skabeloner.

Under Inspiration vil du finde flere eksempler på “Noget med sekskanter” – god fornøjelse!

Hilsen, Ann

Stjerne Sampler 2019/20 – 8

Så er vi klar med den næste stjerne i vores Stjerne Sampler:

Stjerne Sampler 2019
Inges 8. stjerne
Stjerne Sampler 2019
Anns 8. stjerne

Naturligvis følger der også en skærevejledning med:

https://www.patchwork-huset.dk/wp-content/uploads/2019/12/Stjerne-8-1-1.pdf

Til nye læsere her på siden – du kan finde de første syv stjerner i serien lige her: https://www.patchwork-huset.dk/stjerne-sampler-2019-20/

God fornøjelse!

Ann

Julekalender 2019 – 24

Så blev det den 24. december, og jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig god og glædelig jul!

Dagens blokke kommer her:

Julekalender 2019
Julekalender 2019
Julekalender 2019

Selv de bedste planer kan nogle gange blive skudt i sænk…, så jeg er ikke kommet helt i mål med det antal blokke, jeg skulle nå at sy inden den 24., men så er der en god anledning til at kigge forbi her på siden til nytår!!

Oprindeligt skulle der jo kun være 24 blokke – en til hver dag fra d. 1. til d. 24. december – opsat med 4 x 6 blokke. Da det så kom til stykket, brød jeg mig ikke om, at jeg startede med en stjerne og sluttede med en cirkelblok i den første række – det gav ikke rigtig balance i tæppet. Med 5 x 7 blokke i opsætningen, ser det meget bedre ud!

Her er lidt mere end halvdelen syet sammen:

Julekalender

Nyd juledagene – forhåbentlig med lidt tid til kreative sysler også – og så ses vi her igen til nytår!

Glædelig jul, Ann

Graphic Garden