Flere æsker…

Vi har nu fået flere æsker på lager – både firkantede og sekskantede i forskellige udgaver.

Stofbetrukne æsker

Æskerne er udstanset i en god kvalitet karton, så du slipper for bøvl med at klippe ud – og dele, som ikke passer nøjagtigt til hinanden bagefter. Der følger naturligvis en vejledning med, når du køber æskekartonerne.

Æskerne bliver produceret her i Danmark af genbrugs/certificeret karton – så vi tænker på miljøet og holder arbejdspladserne her i landet;).

Æsker - Patchworkhuset
Syæske fra Patchworkhuset

Syæsken har plads til alle småtingene, og har også plads til et lille projekt under bakken – når altså ikke musen har indtaget pladsen!

Æsker fra Patchworkhuset
Æsker fra Patchworkhuset

Den sekskantede æske med inddelinger er også god som syæske…

Æsker fra Patchworkhuset
Æsker fra Patchworkhuset

Den lille firkantede æske er god til småtingene – som f.eks. Wonderclips.

Æsker fra Patchworkhuset
Æsker fra Patchworkhuset

Den flade sekskantede æske er f.eks. også fin til et gavekort eller en pengegave.

Æsker fra Patchworkhuset

Den flade firkantede æske kalder vi også for “servietæsken”, da den er perfekt som en værtindegave med fine servietter og et par lys i!

Jeg bruger den også til at opbevare mine plastikskabeloner i…

Kig forbi i forretningen på Brøndbyøster Torv, hvis du har lyst til at se nærmere på æskerne;). Du kan også finde en beskrivelse af æskerne HER.

Kreativ hilsen, Ann

Snart Påske – stoffer i gult

Tiden går, og det er snart Påske…

Sammen med de dejlige forårsbebudere i haven , titter også de gule stoffer frem her på hylderne i forretningen. Det er det rene solskin for sjælen!

Jeg har lige fået en fin serie gule stoffer ind – med detaljer af gråt. De passer rigtig fint med nogle af de mange grå, vi allerede har.

Måske til en “Dinner-for-two”…

Eller bare et par nye kaffe-og-kage servietter…

Forårshilsen fra Ann

De første nye stoffer

Vi har fået de første nye stoffer…. så dejligt igen at se fragtmanden med tunge kasser, der er fyldt med overraskelser!

Bente har været hurtig og har syet et charmerende boksetui i nogle af de nye stoffer. Mønstret er det gode gamle fra Anne-Pia, som vi er så glade for.

Stoffet med de søde svampe ser ikke helt så mørkegråt ud i virkeligheden – det er mere støvet blågråt – og passer rigtig fint sammen med mange af de andre grå, vi har på hylderne. Prisen er kr. 168,00 pr. m.

De fine “køkkentern” koster kr. 144,00 pr. m – og de øvrige stoffer kr. 158,00 pr. m.

Æsker fra Patchworkhuset
Lille firkantet æske

Endelig er også en lille firkantet æske kommet på lager – og flere følger i den nærmeste fremtid;). Den er praktisk til mange af småtingene – f.eks. Wonder Clips…

Æske fra Patchworkhuset

Vi har masser af håndsprit og godt humør – så kig forbi, hvis du også trænger til lidt ny inspiration – det er SÅ dejligt igen at kunne få besøg af jer i butikken!

Forårshilsner fra Ann

Dejligt at være i Patchworkhuset igen!

Hvor er det dejligt at være tilbage i Patchworkhuset og se jer skønne kunder igen!!!

Den flittige og dygtige Anita kom en tur forbi mig i går… Hun har lavet den sødeste opbevaringslomme med et fint broderi på forsiden…

Anita har syet i de fine stoffer fra Poppie Cotton – rent forår!

Opbevaringslommen er fin til at have et lille sytøj med ud, eller til at have småting med i tasken – eller til at opbevare dine plastskabeloner i, så ligger de godt beskyttet. Ja, der er mange muligheder, og den kan jo laves i lige de mål, som passer til dit behov!

Stof fra Poppie Cotton

Du finder flere Poppie Cotton stoffer HER.

Du er naturligvis også meget velkommen til at kigge forbi og se den søde model og de dejlige stoffer! Vi holder god afstand – maks. 5 besøgende i butikken – og der er masser af håndsprit lige ved døren. Vi skal jo stadig passe godt på hinanden!

God onsdag, Ann

Dagmar Blomst – inspiration

Inge Andersen har leget lidt med Dagmar Blomst plastskabelonerne…

Det er der kommet et kønt vægtæppe ud af – i dejlige blå, røde og gyldne farver:

Dagmar Blomst
Vægtæppe syet af Inge Andersen

Inge er jo en flittig dame, så naturligvis har hun også syet en pude til at inspirere dig, som måske har lyst til et lidt mindre projekt ;). Fire blokke er jo lige til at overkomme…

Skabelonsættet ser sådan ud og koster kr. 150,00:

Vi har mange flere skabelonsæt, hvis du trænger til et nyt projekt – du finder dem HER.

Jeg har opdateret siderne med stoffer, således at det burde være nemmere at finde det, du søger. Siderne vil løbende blive opdateret – og du er altid velkommen til at sende mig en mail, hvis der er noget, du mangler ;).

Du finder stofferne HER og under STOFFER i menuen til venstre på siden.

Er der noget du vil bestille, så send mig en mail (ann@patchwork-huset.dk) – jeg er i forretningen igen torsdag kl. 10-12, hvor du er velkommen til at hente ved døren, eller jeg kan sende til dig.

Tirsdagshilsen, Ann

Stof med sygrej

På sådan en kedelig og grå onsdag må der vist lidt sjovt stof til…

Stof med sygrej

Dette fine stof med sygrej på (kr. 168,-/m) kalder virkelig på at blive til en skøn syæske… Og vejret i dag er vist også mere til indendørs hygge😉😍

Æsker - Patchworkhuset
Syæske – karton i 9 dele – kr. 108,00

Trænger du også til en ny syæske og/eller stof, så send mig en mail på ann@patchwork-huset.dk – så sender jeg, eller du kan afhente ved døren😃😷

Jeg er i forretningen i dag kl. 10-12 og igen mandag d. 22. februar kl. 10-12. Håber det snart bliver mere permanent…

Onsdags-hilsen, Ann

Syæske – i nye klæder

Til alle jer, som længe har spurgt på den gode syæske fra “Gittes Æsker”, er der nu godt nyt!

Jeg har overtaget rettighederne til “Gittes Æsker”, og vi er nu i gang med at producere æsker i lange baner…

Den første er syæsken.

En dejlig og praktisk æske med indsats og bakke til alle småtingene.

Æsken måler 18 x 18 cm (låg) og er 9 cm høj.

Da jeg snart får et rigtig sy-værelse, måtte der jo naturligvis også en ny syæske til i passende farver…

Syæske - Patchworkhuset

Æsken er udstanset i en god kvalitet karton, så du slipper for bøvl med at klippe ud og dele, som ikke passer nøjagtigt til hinanden bagefter. Der er ni udstansede dele og en vejledning med, så den er lige til at gå til.

Den lille indsats er genial til at holde styr på fingerbøl, nåle og f.eks. clips.

Når du løfter bakken ud, er der plads til mere – når ikke en mus har indfundet sig!

Jeg har syet denne æske i stoffer fra Lori Holt (på nær låget) – du kan finde flere af hendes glade stoffer HER, hvis du også skulle være blevet inspireret ;)!

Her kan du se en af mine andre æsker – med båndbroderi på låget.

Så hyggeligt at sy…

Syæske med 9 udstansede dele og vejledning kr. 108,00.

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 28. februar, sender jeg gerne varer ud til dig – eller du kan bestille og afhente ved døren. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.

Jeg er i forretningen igen mandag den 8. februar, hvis du vil afhente ved døren.

God weekend, Ann

En lille gave til dig

Kære kunder

Vi havde jo alle glædet os til – men måske ikke helt troet på – at vi skulle åbne igen nu… Som en lille trøst har Inge Andersen lavet et par fine små løbere, som er nemme at gå til, hvis du mangler lidt til at aflede tankerne ;).

Den ene er en fødselsdagsløber med Dannebrogsflag på:

Den anden er med samme mønster men nogle helt andre farver. Her tænker vi forår/påske…

Inge har lavet en fin vejledning, som du finder HER og en stofoversigt, som du finder HER.

Vi håber, du må få megen fornøjelse af denne lille gave til dig!

Inge og jeg syede sidste år hver vores quilt med stjerne-blokke. Du kan finde mønstrene til blokkene HER – de behøver jo ikke blive til en quilt. Man kunne også vælge en enkelt blok ud og sætte to, tre eller flere blokke sammen til en løber ;).

Mange kreative hilsner, Ann og Inge

Materialer til flag

Jeg er blevet spurgt om materialer til flag… og jo, det har vi!

Vi har mange forskellige røde stoffer – både de mørkere røde og de mere klare røde farver, så det er bare at vælge 😉

Papskabelonerne til flag hedder S-1, og de ligger med 100 stk. i en pose – så der kan blive 50 flag ud af posen.

Vil du have en oversigt over vore papskabeloner, så har Inge lavet en praktisk en, som er lige til at printe ud. Du finder den HER.

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 28. februar, sender jeg gerne varer ud til dig. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.

Du kan også afhente forudbestilte varer ved døren. Næste gang jeg er i forretningen er mandag d. 1. februar kl. 12-14 og onsdag d. 3. februar kl. 10-12.

Flag-hilsen fra Ann

Glade farver og mønstre

Glade farver gør os i godt humør, og nye mønstre sætter gang i fantasien og drømmene…

Mønstre i Patchworkhuset

Anne-Pia Godske Rasmussen er en af vore kendte og elskede designere, som laver de fineste mønstre med gode forklaringer – på dansk!

Her ser du:

Hverdagstaske med snorelukning

og

På rejse toilettaske

Prisen på mønstrene er kr. 99,00 og kr. 129,00.

Jette J. har syet Hverdagstaske med snorelukning i helt andre farver…

Den passer lige til en glad solskinsdag. Ja, altså mellem bygerne har jeg set solen skinne…

Mønstre i Patchworkhuset

Hvis du er i humør til glade farver og mønstre på en hel anden måde, så er der vidunderlige udfordringer i Kim McLeans fantastiske tæpper med applikationer!

Mønstre i Patchworkhuset

Denne quilt hedder

Animal Album

og er fyldt med skønne dyr.

Kim McLean bruger rigtig mange stoffer fra Kaffe Fassett Collective, så der er altid knald på farverne. Skønt på en grå dag!

Mønsteret koster kr. 279,00.

Stofrullerne måler ca. 50 x 55 cm, og prisen er kr. 42,00 pr. stk.

En anden dame, som også er ret populær, er den farveglade Jen Kingwell, som har lavet mange spændende mønstre, hvor man kan få brugt en masse stofrester.

Jen Kingwell mønstre

Mønstret

I’m a Farmer’s Daughter

indeholder 7 plastikskabeloner samt vejledning til tæppet.

Kr. 420,00

Mønstre i Patchworkhuset

Glade farver er dejlige, men nogle gange skal der lidt neutralt til for at “holde sammen” på dem – f.eks. nogle fine grå nuancer.

Stofpakken her med flere nuancer af gråt indeholder 8 stk. stof á 25 x 55 cm.

Den koster kr. 170,00.

Jeg håber, disse billeder gav lidt inspiration til din dag!

Kreative hilsner, Ann

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 7. februar, sender jeg gerne varer ud til dig. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.