September på kalenderen

Nok står der september på kalenderen, men på disse kanter skinner solen stadig med sommerfornemmelser ;).

De første fine stoffer er kommet hjem…

  • Blide blågrønne farver fra STOF A/S med de fineste små mønstre
  • Glade solskinsgule farver fra Lori Holt
  • Søde basisstoffer fra TILDA – dette er bare nogle få… 😉

I næste uge starter kurserne for alvor – du kan se dem HER – caféerne er i fuld gang, og sidst på måneden er det tid til Quiltrally 2024. Det er lørdag d. 28. september, og vi glæder os til at se jer og vise nye ideer!

Mangler du inspiration til et nyt projekt, eller bare ideer til at sætte liv i et igangværende projekt, som du er kørt død i, så kig forbi på Brøndbyøster Torv. Her er masser af færdige arbejder til at pirre sanserne og sætte gang i synålen.

September på kalenderen betyder også, at forretningen igen er åben den første og den sidste lørdag i måneden – fra kl. 10-13.

Der er dog en undtagelse – nemlig fredag d. 4. og lørdag d. 5. oktober – hvor forretningen er lukket.

Glade sy-hilsner, Ann

Sommerferien er forbi

Så er sommerferien forbi, og batterierne er ladet op – klar til en ny sæson…

Efter nogle dejlige dage i Thy med friske, lækre stjerneskud fra Hanstholm havn og en rundvisning/smagning hos Thy Whisky (absolut et besøg værd) – Thy Whisky Distillery (thy-whisky.dk) ventede haven på en overhaling…

Så kom der lys og luft i haven…

Og det blev tid til hygge med håndquiltning!

Om nogle få dage starter Caféer og kurser igen – du kan se dem HER.

Inden længe er det tid til årets Quiltrally, så sæt X i kalenderen lørdag d. 28. september. Vi åbner kl. 9-17 og glæder os til at se jer!

Solskinshilsner, Ann

En herlig dag

Det har været en herlig dag!

En hjertelig tak til alle jer, som lagde vejen forbi Brøndbyøster Torv i dag for at fejre 30 år med Patchworkhuset.

Nåede du ikke at kigge forbi, så åbner vi dørene igen i morgen lørdag kl. 10-15 😉

Glade hilsner, Ann

30 år i Patchworkhuset

******

Så nærmer dagen sig, hvor jeg kan fejre 30 år i Patchworkhuset!

Det har været en spændende rejse med mange skønne stoffer, dejlige mønstre, glade farver – og søde kunder, ikke mindst. Fra den lille bitte butik i Glostrup på Jernbanevej bag Centret til adressen på Brøndbyøster Torv, hvor vi nu har været i 13 år. Der er sket meget!

Fredag d. 31. maj holder vi åbent – som vi plejer – fra kl. 10-17

Lørdag d. 1. juni holder vi åbent fra kl. 10-15

Begge dage vil Inge holde demonstration i amerikansk håndsyning med vore plastskabeloner – og vise ideer til, hvad de kan bruge til! Et nyt skabelonsæt kan vi naturligvis også byde på ;).

Anita vil vise tips og tricks til stitchery – som Anita også er en ørn til! Hun har lavet et nyt projekt til jul – og det er jo slet ikke for tidligt at komme i gang…

Inge og jeg har også været i julehumør, så vi vil også præsentere et par “brugbare” projekter…

Pia vil hygge om os med lidt forfriskninger sammen med min mor.

Ja, så er der bare at sige, vi glæder os til at se jer i Patchworkhuset!

Jubilæumshilsner fra Ann

Kom maj du søde milde

Ja, maj måned starter i hvert fald mildt, træerne grønnes, tulipanerne blomstrer – og solen skinner. Så bliver vi alle lidt mere milde ;).

Ottekanter er oppe i tiden…

Patchworkhuset

Min søde mor faldt også for noget med ottekanter – nemlig en quilt fra Kim Diehl. Hun havde bare et lille billede på et kort at gå ud fra, men det er nogen gange også nok. Resteposen blev fundet frem, og så var hun i gang!

Quilten er håndsyet over pap, og de små blade i kanterne er applikeret med Apliquick teknikken.

Også Inge Andersen har syet ottekanter…

Patchworkhuset

Inge har syet i hånden – på amerikansk med vore gode plastskabeloner (PQ-6 og PA-4).

For år tilbage syede min mor også en ottekant quilt i batikstoffer… eller rettere to tæpper. Et stort slumretæppe med store ottekanter (Q-1) og et mindre vægtæppe med den lille ottekant (Q-2). Begge syet over papskabeloner.

Patchworkhuset

Jeg får helt lyst til at sy et babytæppe – måske i glade 1930’er stoffer… Hvad med dig?

Lori Holt stoffer

I næste uge – Kr. Himmelfart – har jeg lukket torsdag d. 9. og fredag d. 10. maj.

Husk også at sætte X i kalenderen fredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni – da hejser vi flaget og fejrer 30 års jubilæum med Patchworkhuset.

Flag

Vi arbejder alle ihærdigt for at få nye modeller klar til at inspirere jer til hyggelige timer med vores dejlige hobby… 😉

Ny syæske?

Vi har fået nogle rigtig fine stoffer, som lige kalder på en ny syæske… og Inge har allerede en færdig;).

Inge har valgt at bruge den store syæske – dog uden “indmad”. Stoffet har sådan nogle fine forårsfarver, og passer så fint til de prikkede stoffer fra Maywood.

Vi har udstanset karton til æsker i flere forskellige størrelser – både sekskantede og firkantede – med og uden “indmad”. Se udvalget HER.

Æsker
Æsker
Æsker fra Patchworkhuset
Æsker fra Patchworkhuset

Solskinshilsen fra Ann

Marts nyheder

Solen vil ikke helt slå igennem i dag, men kalenderen siger marts, så mon ikke det kommer inden længe… Jeg kan i hvert fald byde på lidt kreativt solskin her:

Marts byder på nye stoffer, som inspirerer til nye projekter. Her er lidt af de første stoffer – og Inge har allerede været i gang med at sy en ny æske ;).

Fra Kim Diehl er der også kommet marts nyheder – en ny sending stoffer – og der er flere på vej!

Der er mange af jer, som har fundet glæden ved at sy stitchery-projekter, så vi har oprettet en ny Broderi Café en fredag hver måned. Du kan se mere om caféen HER.

Det er ingen hemmelighed, at vi er vældig glade for stjerner her i Huset – trommehvirvel, tak – og her er Inges sidste nye quilt, Seven Sisters, en af de helt særlige!

Billederne yder den slet ikke retfærdighed, så kom forbi og se den smukke quilt, som er syet i Tilda-stoffer.

Og så er det sikkert og vist… I år er det 30 år siden, jeg åbnede Patchworkhuset på Jernbanevej i Glostrup!

Det skal naturligvis fejres, så sæt allerede nu X i kalenderen fredag d. 31. maj og lørdag d. 1. juni 2024.

Marts-hilsen, Ann