Nyheder på kanten af maj måned

Hvor går tiden dog løber hurtigt… nu er det næsten maj… Solen har fået fat. Det gør noget for humøret – og så kan man jo godt få lyst til nye projekter!!

Den rare fragtmand har nok en gang været forbi på Brøndbyøster Torv. Denne gang har han haft en fin sending vævede stoffer i blide farver med – og jeg har allerede fået flere ideer… Også flere end godt er, men man er jo kun et menneske;)

Farverne er svære at fange på billedet, men nedefra og op er der en skøn, varm bordeauxrød – en sart grønlig – en sart rosa – en varm beige og øverst en sandfarvet med lidt blåt i.

Stofferne har den fordel, at man både kan bruge for- og bagsiden…

Stofferne er ca. 110 cm brede, og priser er kr. 216 pr. m.

En anden af forårets nyheder er bogen “Welcome to the House of Quilts” af Janine Alers. Den er SÅ fin, og farverne i bogen giver virkelig forårs og sommer fornemmelser! Prisen er kr. 349,00.

Janine Alers

Skulle egentlig slet ikke starte på nogen nye projekter lige nu, men jeg måtte altså bare prøve at sy et par af de små søde fugle, der er i bogen;) – og jeg har en masse stofrester, der trænger til at blive brugt.

Jeg har valgt at applikere fuglene med “Apliquick” teknikken – og det går dejligt hurtigt og nemt.

Demonstration

Vi har netop haft et skønt kursus med Inge Andersen, hvor der er blevet brugt spejle og skabeloner til at søge fine motiver ud på stofferne. Her kan du se en stjerne syet af Inge…

og nogle blokke syet af Birthe Aust…

Skulle du også have fået lyst til et kursus, så kan du se kursuslisten HER. Det næste “Spejl-kursus” er tirsdag den 6. juni ;).

Lørdag den 29. april er den sidste lørdag, hvor jeg har åbent kl. 10-13, inden vi går over til sommer-åbningstider, hvor der er lukket om lørdagen.

Husk også, at der er lukket St. Bededag den 5. maj og Kr. Himmelfart den 18. og 19. maj.

Mange forårshilsner, Ann

En kalender-quilt

Min mor forelskede sig i den nye bog “Calico & Stitch” af Sue Stitchbury (udgivet af Quiltmania) – og det er der kommet denne fine kalender-quilt ud af:

Bogen ser sådan ud:

Calico & Stitch

Bogen koster kr. 349,00 – og der er mange fine og hyggelige projekter i.

Kig forbi på Brøndbyøster Torv, hvis du har lyst til at se begge dele i virkeligheden ;).

Hilsen, Ann

Marts nyheder med forår i

Så kom endelig de længe ventede påskestoffer, som giver håb om forår på vej!

Blomsterne er små og fine, så der er mange anvendelsesmuligheder med disse stoffer – lige fra små påskeæg til fine dækkeservietter – eller en glad påskeløber…

Ud over påskestofferne er der også landet et par meget fine reproduktionsstoffer i lilla…

Og et par af de “sjældne” sort/hvide…

Så skulle der vist være lidt at fornøje sig med i weekenden ;).

God weekend til jer alle, Ann

Weekend-tilbud marts

I haven pibler de første forårsbebudere frem, og solen skinner lidt varmere… Det må fejres med et weekend-tilbud fredag den 3. og lørdag den 4. marts!

Du kan vælge 10 ruller stof á 50 x 55 cm af de glade Lori Holt stoffer til kr. 350,00 – normalprisen er kr. 400,00.

Man bliver i så godt humør af de glade farver – og savner du inspiration til et projekt, så finder du rigtig mange gode ideer på Lori Holts YouTube kanal!

Criss-Cross Stars

Jeg har bl.a. syet disse søde stjerner, som hedder Criss-Cross Stars – du finder dem på nedenstående link:

Sew Your Stash Series #10 – Criss-Cross Star Quilt Block!! – YouTube

Hilsen, Ann

Fredag lukket

Husk – forretningen er lukket fredag d. 17. februar – bare så du ikke går forgæves!

Jeg er tilbage på pinden igen mandag kl. 10 – og der er masser af dejlige nyheder på hylderne, så kig gerne forbi, hvis du trænger til lidt inspiration ;).

Stofpakker

God “tidlig weekend”

Ann

Februar 2023

Lige for et øjeblik siden skrev vi 1. januar – og tre blink med øjnene senere, ja – så er det blevet 1. februar!

Det er blevet lidt lysere, og de første erantis har stukket hovederne frem i haven… og leverancerne af de længe ventede stoffer har skabt travlhed hos de rare fragtmænd – og ved skærebordet hos mig!

“Pie in the Sky”

Først kom der en fin lille sending med Tilda-stoffer fra serien “Pie in the Sky” – de fine Fat Quarter og Fat Eight bundter indeholder hver 20 forskellige stoffer. Nogle af dem har jeg også fået i metermål… Måske man skal have sig en ny æske?

Stofbetrukne æsker
Æsker fra Patchworkhuset

Er du til flag? Så er der kommet en rigtig fin serie med røde stoffer i den fineste røde farve ;).

Er det mere de sarte pasteller i rosa og blåt, som kalder på dig, så er der også nogle nyheder i denne afdeling.

Jeg arbejder på fuld tryk med et rigtig hyggeligt projekt med blokke, hvor der både er patchwork, applikation og lidt stitchery involveret. Mere om dette lidt senere…

Hyggelige “American Jane” stoffer har også fundet vej til Brøndbyøster…

Der er ingen grund til at kede sig med alle de skønne stoffer! Og nu kommer den rare fragtmand sørme igen med flere store kasser – jubiii! Hvad mon der er i dem?

Mange glade stofhilsner fra

Ann 😉

OBS! Fredag d. 17. februar er forretningen lukket.

Juleferie 2022

Så banker juleferien på døren, og I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Tak for al støtte og opbakning i 2022 – jeg glæder mig til at se jer i 2023 😘.


Jeg holder juleferie fra torsdag d. 22. december 2022 til og med 8. januar 2023.
❤️🎄🌲❤️🎄

Mange julehilsner, Ann

Shirting stoffer m.m.

Jeg har mange dejlige reproduktionsstoffer på hylderne – heriblandt mange shirting stoffer… de fine bundstoffer, som giver liv til en quilt.

Nogle af dem med blåt print…

5 stk. shirting stoffer á 50 x 55 cm kr. 215,00

Sammen med en bunke rester i din yndlingsfarve kan det hurtigt blive til en hyggelig quilt – og med uldvat i også en dejlig lun quilt!

Mønsteret er nemt at sy – både i hånden over pap eller på amerikansk – og jeg har skabeloner til begge dele.

Det er også rigtig nemt på symaskinen, hvis det skal gå lidt hurtigere – eller du bare foretrækker symaskinen!

Eller til en smuk løber…

Solskin plastskabeloner
Løber syet af Birthe Aust

Den er syet med skabelonsættet “Solskin”, som du finder HER.

I næste uge er det efterårsferie – jeg holder dog ikke ferie hele ugen, kun fredag d. 21. oktober, hvor forretningen er lukket.

Motiv til stitchery

Æskerne kan gøres helt personlige med dit yndlingsstof…

Stofbetrukne æsker

Vi har udstanset karton til æsker i flere forskellige størrelser – sekskantede og firkantede.

Se beskrivelsen af dem HER.

Vil du lære at beklæde æsker med stof, så kommer Pernille Ruskjær og underviser i at lave den skønne syæske med plads til alle småtingene. Æsken er udstanset i en god kvalitet karton, så du slipper for bøvl med at klippe ud – og dele, som ikke passer nøjagtigt til hinanden bagefter.

Det sker den 24. november – har du lyst til at være med, så finder du flere oplysninger om kurset HER.

Æsker - Patchworkhuset
Syæske - Patchworkhuset

Den gode quiltevat 80/20 er igen på lager, så nu er der mulighed for at få gjort tæpper færdige til at holde varmen i!

Mange kreative hilsner, Ann

Julen nærmer sig

Det kan ikke skjules længere… julen nærmer sig med raske skridt, og de nye julestoffer lander løbende i forretningen!

Julestoffer fra Moda

Inge har brugt nogle af de nye julestoffer fra Moda til en fin dækkeserviet… Vi har skabeloner både i pap og i plastik til blokken.

Den fine stjerne i midten er søgt ud (fussy cutting) på stoffet med paisly mønster
Moda julestoffer til dig, som ikke er til glimmer og guldtryk

Priserne på julestofferne ligger fra kr. 168,00 til kr. 188,00 pr. m.

Hurtige julehjerter kan du sy af vore papskabeloner G-3 romber og U-2 juveler – du kan se flere størrelser på papskabelonerne HER.

Som du måske så til Quilt Rally, har Anita syet poser med stitchery-motiver til de fire adventssøndage…

Gavesække syet af Anita Schneider

Mønster til gavesække kr. 49,00

Er du blevet inspireret til lidt julerier, så kig forbi – jeg er her også lørdag d. 1. oktober ;).

Tidlig julehilsen fra Ann