Ekstra brede stoffer

Vi har fået et par nye ekstra brede stoffer på lager 😉

De er alle 270 cm brede.

Ekstra brede stoffer

Den venstre er fin lysegrå og den højre har et sart beige/grønt mønster på lys bund.

Ekstra brede stoffer
Denne er beige på lys bund.
Ekstra brede stoffer
Farven er ikke rigtig god på dette billede… Den røde er mere til den bordeaux side og den grønne mere olivengrøn!

Jeg har også fået mere af denne, som har været rigtig populær:

Ekstra brede stoffer

På vores Café i går var der show-and-tell, hvor Lone viste sin fine løber frem. Den er inspireret af Inges udgave af “Solskins løber”. Det er sjovt at se, hvad farver kan gøre!

"Solskin" løbere

Plastskabeloner
Skabeloner til “Solskin”

Hilsen, Ann

Onsdag d. 21. oktober

Onsdag d. 21. oktober lukker jeg kl. 14 – men jeg er tilbage igen torsdag kl. 10 – forhåbentlig en tand bedre 😉

I mellemtiden kan du fornøje dig over nogle af de nye stoffer, som kommer væltende i øjeblikket!

De flotte “Fusion” stoffer fra Quilting Treasures er fyldt med lækre farver i smukke kombinationer:

De kunne f.eks. danne udgangspunkt for en quilt med romber som den pink, jeg har vist frem tidligere:

Romben, der er anvendt har et sidemål på 10 cm og hedder G-4. Den findes både i pap og i plast. Se flere skabeloner i pap HER og i plast HER.

Hilsen, Ann

Tilbud uge 37

Vi starter efterårssæsonen med et godt tilbud her i uge 37!

De nye stoffer fra Poppie Cotton og fra Edyta Sitar klæder hinanden så fint…

Tilbud uge 37 – 2020

De blå farver er så fint afstemt med detaljer af hvidt, rosa og grønt.

Du får 5 stk. stof á 50 x 110 cm for kr. 370,00 – normalprisen er kr. 420,00.

Bestil dine stoffer på mail – ann@patchwork-huset.dk – eller på telefon 4342 4234. Tilbuddet gælder kun i uge 37, så længe lager haves. Vi sender gerne!

Jeg vil gerne sige en stor tak til jer, som støtter de fysiske butikker i denne ret usikre tid! Det har varmet meget at mærke jeres bekymring. TAK!

Hilsen, Ann

Efterårsnyt

Så er vi nået ind i den første efterårsmåned – hvor blev tiden dog af… – og der kommer efterårsnyt fra flere leverandører 😉

Først en skøn serie i blåt fra Edyta Sitar (Laundry Basket Quilts) – du har måske allerede set de første her på siden, men her kommer også resten af de bestilte stoffer:

Jeg er helt vild med den blå farve – den ligner en glad sommerhimmel!

Her ser du det storblomstrede stof i større format:

Er du nu ikke til blå farver, så er der naturligvis også efterårsnyt i rigtige efterårsfarver nemlig fra serien “Ruby” designet af Bonnie Sullivan…

De blomstrede er så fine til at søge ud på!

Efterårets kurser og Caféer er så småt i gang, og det er dejligt at mødes igen og finde ny inspiration – og måske nye venskaber. Selv om det er med håndsprit og lidt mere afstand… Det er den nye hverdag, og sådan må det være i disse tider. Vi vil jo gerne passe på hinanden.

Trænger du også til ny inspiration, så kig på kursussiden HER.

Og når nu vi er ved efterårsnyt og inspiration – så er det jo snart tid til det årlige Quiltrally!! Det løber af stablen lørdag d. 26. september, hvor de deltagende forretninger har åbent kl. 9-17 – så sæt allerede nu X i kalenderen til en spændende dag med masser af inspiration. Vi glæder os til at se dig!

Sidder du nu og tænker, at du ikke er helt klar til at gå ud, eller bor langt her fra, så sender jeg gerne. Skriv til mig på mail – ann@patchwork-huset.dk – eller ring til forretningen på tlf. 4342 4234.

Hilsen, Ann

Flere Sommermøller og lidt andet nyt

Her kommer lidt flere Sommermøller…

Det er en rigtig hyggelig og hurtig blok at sy – og så er den god til rester… 😉

På opfordring kommer her også et billede af bagsiden af blokken:

Når jeg syer på amerikansk, bruger jeg mine skabeloner til at skære stofferne ud efter, og så tegner jeg sylinierne op 0,75 cm fra stofkanten på alle sider. Jeg er nemlig ikke god til at sigte fra “prik til prik” – og på denne måde er det nemt at få sømmene til at passe.

Sommermøller-blokken måler færdigt 20 x 20 cm, og jeg har brugt følgende skabeloner: B-3, BX-1 og C-2.

Skabelonerne fås både i pap og i plast.

***

En enkelt skønhed fra Kaffe Fassett Collective er kommet hjem…

Og mon ikke der kan blive en lille plads i mine Sommermøller til den? ?

Jeg har også fået et par andre stykke stof, som du skal se – det er i en helt anden genre….

Beatrix Potter figurer… Jeg har altid elsket disse søde figurer og historierne om dem! Og en nålepude kan man jo altid bruge…

De to ternede stoffer er nyheder fra Lori Holt – og de passer også godt sammen med Beatrix Potter stoffet ?

Med disse nyheder vil jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig weekend!

Ann

Du kan finde mig på Instagram:

Rasmus Mus’ favoritter

Vi har vel alle vore favoritter blandt stofproducenternes store udvalg… Rasmus Mus’ favoritter er de blå stoffer! Han elsker blåt, og han er rigtig glad for de tre nye blå stoffer, som lige er kommet til Patchworkhuset.

Rasmus Mus' favoritter
Blå stoffer fra Edyta Sitar

Stofferne er designet af Edyta Sitar fra Laundry Basket Quilts for Andover, og de har den dejligste sommerblå farve. Prisen er kr. 168,00 pr. m.

Blå hilsen fra Ann og Rasmus Mus

[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” animation_efect=”none” show_border=”show” border_color=”#ffffff” stream=”hide” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” show_cover_photo=”show” locale=”en_US”]

Hvidt-i-hvidt

Den kære Rasmus Mus har igen haft besøg af fragtmanden…

En glad Rasmus Mus…

Denne gang kom han med en dejlig stak stoffer i råhvidt og hvidt-i-hvidt. De er næsten ikke til at vise på billeder, men du er meget velkommen til at kigge forbi og hilse på Rasmus og se de fine stoffer!

Mens Rasmus har været optaget af de fine hvide og råhvide stoffer, har Molly Mus taget imod en anden kasse… Hvad mon der er i den? Det er næsten lige som juleaften her i Huset!

Hilsen, Ann

Nuancer i okker

Vi har fået de skønneste okker-gul-grønne stoffer hjem – og billedet yder dem slet ikke retfærdighed! De er meget kønnere i virkeligheden…

Symfoni i okker – 7 stk. á 50 x 55 cm – kr. 280,00

Naturligvis har vi også den gode sytråd fra Aurifil (1300 m/50) i matchende farver 😉

Jeg har lånt en skøn pude af Ingrid, og den passer lige ind i dagens farve-tema…

Uld-applikation
Pude med applikationer i uld og bomuld

Jeg beklager, at min telefons kamera ikke er særlig god til at gengive farver – i virkeligheden er de meget dybere og smukke, så kig gerne forbi og se “med fingrene”!

Her kommer lige en detalje fra puden:

Solskinshilsen, Ann

Nyt stof med roser

Måske det burde have været margueritter i anledningen af Dronningens fødselsdag… men roser er nu også skønne!

Rosenstoffet koster kr. 158,00 pr. m.

Jeg har åbent i forretningen mandag – fredag kl. 10-17. Desværre er både kurser og caféer udsat indtil videre.

Er du ked af at skulle ud, sender jeg gerne. Skriv blot en mail til mig på ann@patchwork-huset.dk eller ring på tlf. 4342 4234.

Hilsen, Ann