I Quilt.dk nr. 4/2016 får du mønster og syvejledning til Stjerne, Snemand & snekone,
“Almuejul”, Dækkeservietter og kaffeservietter med søde nisser, Løber med juletræer,
2 stk. julekaffebrikker, Engel, Miniatureby, Ny strimmelteknik, Sovemaske og pude.
Du finder også en dejlig artikel om Amish folket skrevet af Erik Borries. Ak ja, så kan man drømme sig tilbage til en herlig tur til Pennsylvania…
Jeg har igen Apliquick stænger, sakse, lim, blyanter og “Friselina” på lager!
Apliquick Tools
Efter den herlige demo, som Jette gav os i lørdags, er der nok en og anden, som har fået gang i applikationerne… Vi har også flere fine mønstre med applikationer.
Og til noget helt andet… Hvis du er i gang med julekortene, er her lidt mere inspiration:
Håndlavet af Ann Baird
Et af de rimeligt enkle og hurtige kort, som der jo også skal være nogle af. Alle kanter er sværtet med Distress Ink – det giver lidt dybde og rammer ind, synes jeg.
Så kom der flere nyheder fra Moda – denne gang “Preservation”, som er en del af “Collections for a Cause” serien af Howard Marcus.
“Preservation” er inspireret af en Medallion quilt fra Northumberland i England, som kan dateres tilbage til 1830. Serien støtter The International Quilt Study Center & Museum i Lincoln, Nebraska – du kan besøge deres hjemmeside på: www.quiltstudy.org
Der hører et meget smukt panel til serien – hvert motivfelt måler ca. 30 x 29 cm.
Preservation – panel
Husk, vi har besøg af Jette Carlsen på lørdag, hvor hun vil demonstrere brugen af Apliquick stængerne til applikation. Vi har åbent fra kl. 10-13.
Nogle mandage er bedre end andre! Særligt de mandage, hvor pakkemanden kigger forbi med en sending nye stoffer, er gode… I dag kom han så med en håndfuld glade stoffer fra designeren Brenda Riddle fra Acorn Quilts.
Brenda Riddle Fleurs
Brenda Riddle Fleurs
Brenda Riddle Fleurs
Brenda Riddle Fleurs
Brenda Riddle Fleurs
Brenda Riddle Fleurs
Brenda Riddle designer stoffer i blide og harmoniske farver, som passer godt til den lidt romantiske stil.
Tænk, så er der kun 9½ uge til jul…. tiden går bare så hurtigt! For ikke længe siden sad vi ude og hyggede i sensommersolen, og nu bliver det tidligt mørkt, og vind og regn rusker derude.
Skal du give en quilt i gave til jul? Så har vi fået nogle rigtig søde quilt labels til at sætte bag på quilten. Her kan du bl.a. skrive, hvem der har lavet quilten – til hvem den er lavet og hvornår.
Quilt labels
Egentlig burde man sætte navn og årstal på alle de tæpper, man syr, for som tiden går, glemmer man jo, hvornår det var… Ikke at jeg altid for det gjort selv!
Han bragte skønne, nye Moda stoffer med sig, som jeg har glædet mig meget til. Der skal jo syes flere stjerner…
Små hyggelige blokke
Det er dejlige farver, når mørket sænker sig, og man skal hygge indendøre i en varm krog!
På Pinterest har jeg fundet nogle billeder, som måske kan inspirere dig til dit eget projekt med disse skønne farver.
Det er “godt-humør-stoffer”!
Ud over de herlige stoffer indeholdt den gode kasse også de længe ventede Black Gold nåle – både til quiltning og til applikation samt nogle grå toner af den gode Aurifil sytråd, som vi er mange, der er rigtig glade for – både til håndsyning og maskinsyning.
Stjerner… ja, de fleste af jer er nok klar over, at jeg elsker stjerner! Både de meget enkle og de mere komplicerede.
Generals’ Wives af Jette Carlsen.
Jeg har altid været rigtig glad for at sy over pap – og har altid sagt, at “amerikansk håndsyning” ikke var noget for mig. Men man skal, som bekendt, aldrig sige aldrig – og man kan jo altid lære noget nyt; så nu øver jeg mig i at “sy på amerikansk”. Tror faktisk jeg kan blive helt glad for det, selvom jeg synes, nogle ting bliver mere nøjagtige (for mig i hvert fald), når jeg syer over pap.
Små hyggelige blokke med parallelogram-stjerner
Bagsiden af blokken
De færdige blokke måler 14 x 14 cm.
Lige nu syer jeg små blokke med stjerner i glade farver med hvid baggrund (tilsvarende stoffer ventes hjem i november). Helt hvad de skal blive til, har jeg ikke bestemt endnu – men jeg har flere ideer…!
Vi har fået lavet en ny skabelon i plast til stjernen – og den passer naturligvis sammen med 3,5 cm kvadratet og 5 cm trekanten (5 x 5 x 7 cm).
Plastskabelonen til stjernerne
Husk at lægge stoffet til stjernen ret mod ret, inden du skærer ud (så delene bliver spejlvendt) – jeg har til flere stjerner, fordi jeg glemte det!
Det smukke tæppe øverst i dette indlæg – lavet af Jette Carlsen – er på besøg her i Patchworkhuset frem til og med d. 29. oktober sammen med flere af Jettes tæpper, så kig forbi og bliv inspireret.
Nu hvor efteråret er over os, og dagene bliver kortere, så kan vi igen tænke på at hygge inden døre med sytøjet – selvom vi naturligvis håber på lidt flere af de skønne sensommerdage, vi har haft på det seneste!
Man kan jo godt bruge lidt inspiration til at opdage/lære noget nyt – eller bare til at tænke mønstret på en anden måde…
Winnie Christensen kommer derfor og holder demonstration i Patchworkhuset lørdag d. 24. september kl. 10-13. Hun vil give os ideer til at bruge Lucy Boston-skabelonen på en anden måde – og kombinere den med lidt fint stitchery (broderi).
Lykke er når fragtmanden kommer forbi med store kasser fyldt med nye stoffer i dejlige farver…
Det er sådan en dag i dag – og det er endda mandag!
Her er lidt af, hvad kasserne indeholdt:
Det er da til at blive i godt humør af, ikke?!
Mandagen bragte mere godt med sig (for mig) – jeg har nemlig fået en dato for operation af min finger, hvor tumoren igen-igen vokser og vokser. Den er dog godartet! Det betyder dog, at jeg holder lukket onsdag d. 24. august; jeg skal nemlig holde hånden i ro og helst op i luften efter operationen. Træls at man ikke en gang kan sidde og sy, men sådan er reglerne.
Heldigvis kan man jo så sidde med en god bog og drømme om alle de dejlige quilts, man kunne sy… Der er jo en del muligheder i de smukke bøger fra Quiltmania: