International bamsedag

Ja, alting har efterhånden en dag – og i dag er international bamsedag…

Jeg har selv nogle stykker. Nogle har jeg selv købt, andre har jeg fået foræret – et par stykker er endda håndlavede (tak, Vivi og Birgit!). De har alle en særlig plads i mit hjerte. Manden min synes, jeg er småtosset – men han lever med dem.

Emily Bamser i seng

Bamserne har da også deres egne quilts – her er en af dem:

Bamsequilt

Har du også en særlig bamse?

Julen nærmer sig

Ja, om vi vil det eller ej, så nærmer julen sig med hastige skridt…

Mangler du en ide til et par hurtige dækkeservietter eller et juletræstæppe med en herlig bort, så kan disse søde julestoffer måske inspirere.

Show and Tell aften

Torsdag havde vi en superhyggelig Show & Tell aften i vores dejlige kursuslokale med nogle glade og inspirerende damer, som viste bl.a. Lucy Boston blokke frem. Nogle havde syet over pap – andre på amerikansk, men alle havde haft en fest med at “fussy cutte” (søge ud på stoffet) og lege med farver og mønstre.

Måske du kan blive inspireret til dit eget projekt…

 

Masser af nye stoffer

Så har den rare pakkemand igen aflagt besøg her i Brøndbyøster… Vi har fået en herlig sending nye stoffer, så rulleskæreren har været på overarbejde! Pakkeriet også, så kurvene er fyldt godt op. Her er nogle eksempler:

Se flere stoffer under Reproduktionsstoffer.

Ses vi i Roskilde?

Vi er på Træf i Roskilde i weekenden – ses vi?

Du finder os på stand nr. 31, hvor vi glæder os til at vise vore nye modeller og masser af nye stoffer frem!

klude_3 Vi har naturligvis også Kludepose Quilten med!

I forbindelse med Træffet holder vi lukket i Brøndbyøster fredag d. 28. til og med mandag d. 31. august.