Søde babystoffer – og et julekort…

Jeg har fået en lille sending stoffer i søde pastelfarver – lige til et babytæppe til en nyfødt…

Det nederste stof med får har Moda desværre fået vendt forkert, så de står på hovedet – jeg beklager…

Den turkisblå farve på nogle af fårene passer perfekt med denne

h5

fra Hop, Skip and Jump-serien.

*****

Og så til dagens julekort… med et rigtig sødt motiv fra Whimsy Stamps.

Julekort
Håndlavet af Ann Baird.
Whimsy Stamps + Inktense akvarelblyanter

Dagens julekort – og nyt om kurser/demo

Her kommer dagens julekort – samt lidt nyt om kurser/demo i Patchworkhuset…

Julekort
Håndlavet af Ann Baird

 

Motivet er igen (igen, igen) fra Lili of the Valley – og nej, jeg får ikke betaling fra dem… men jeg elsker deres motiver. Synd at vi ikke kan få dem i Danmark!

Jeg har farvelagt med akvarelblyanter og standset ud med cirkler fra Sizzix. Stjernebuen er en die fra Marianne Design.

Papir fra Maja Design og glitter fra Cosmic Shimmer.

Hvis du vil se alle julekortene samlet, så kig med her.

*****

Vi er ved at lægge ny kursusplan – se mere her – og glæder os til at se Anne-Pia Godske Rasmussen til nye kurser i blandt andet Kosmetikpunge med lynlås, så hvis du også har problemer med lynlåse, er det måske et kursus for dig også?

Har iøvrigt fået sort lynlås i metermål på lager igen 😉 – og lilla plus turkis…

Lørdag d. 3. december kommer Lisbet Gjetting og viser, hvordan hun syer stamps (foundation piecing). Lisbet er rigtig dygtig til stamps-syning og har masser af fif og gode tips til at gøre arbejdet nemmere! Se mere her

Demonstration i Patchworkhuset
Stamps-syet blok af Lisbet Gjetting

 

I morgen er det fredag – Black Friday også kaldet… Vi holder også en variation af Black Friday og lørdag men kun i normal åbningstid. Der vil være rigtig gode tilbud på julestoffer!

Ses vi?

 

Julekort nr. 13 – og lidt hyggelig juleapplikation

Her kommer Julekort nr. 13 – og lidt om en hyggelig juleapplikation.

Dagens julekort er også et farvelagt motiv fra LOTV…

Julekort og applikation
Håndlavet af Ann Baird

 

Der er vist ingen, som er i tvivl om, at jeg er rigtig glad for disse motiver… Synes de er SÅ hyggelige at farvelægge (med Derwent Inktense akvarelblyanter)!

Jeg har lavet sne med Cosmic Twinkles fra Cosmic Shimmer . Rundt om motivet og på rammen bag ved har jeg sværtet med Metallic Gilding Polish (“skosværten”) i farven Heather.

Hvis du har lyst til at snuse til farvelægning med akvarelblyanter – eller måske bare få frisket op på hukommelsen…, så vil det være emnet for en af vore hyggelige Caféer i 2017. Se mere her.

*****

Applikation med julemotiver

Savner du en ide til lidt hyggelig juleapplikation?

Kender du Ellie’s Quiltplace?

Ellen laver nogle rigtig søde mønstre, og lige nu har hun en rigtig fin lille julequilt – lige til at downloade.

Juleapplikationer
Skøn snemand fra Ellie’s Quiltplace

 

Sådan en herlig snemand med julegaver kan man jo kun blive i godt humør af! Og så har den en størrelse, som er til at overkomme… Selv om det også bliver jul næste år, er det rart at blive færdig med nogle af projekterne.

Du finder mønsteret her:

http://elliesquiltplace.blogspot.dk/

God fornøjelse!

Julekort nr. 10 – og nyt om Apliquick

Her kommer julekort nr. 10… og lidt nyt om Apliquick længere nede.

Julekort nr. 10
Håndlavet af Ann Baird

 

En herlig lille gut, som bærer lyset ind i denne mørke tid. Stemplet er – nok en gang – fra LOTV. Jeg har farvelagt med akvarel farveblyanter i toner, som passer så fint til papirerne fra Maja Design.

Rundt om motivet har jeg stemplet med en snekrystal fra Creative Expressions (Snowflake Kisses) – et sæt jeg er meget glad for. Et godt drys Frantage embossing pulver gør det ud for sne.

Det lyseblå hjørne er lavet med en die fra Sweet Dixie (Holly & Star Corners). Stjernerne er en die fra gemmerne (uden indpakning) – sorry!

Den lille tag er også fra LOTV (digitalt stempel).

 

Og så til lidt Apliquick nyt!

Vi har fået Friselina i metermål på lager – og sakse… både den store og den lille.

Det nye nummer af Quilt.dk er på gaden

Så er det nye nummer af Quilt.dk på gaden!

Quilt.dk
Quilt.dk nr. 4/2016

I Quilt.dk nr. 4/2016 får du mønster og syvejledning til Stjerne, Snemand & snekone,
“Almuejul”, Dækkeservietter og kaffeservietter med søde nisser, Løber med juletræer,
2 stk. julekaffebrikker, Engel, Miniatureby, Ny strimmelteknik, Sovemaske og pude.

Du finder også en dejlig artikel om Amish folket skrevet af Erik Borries. Ak ja, så kan man drømme sig tilbage til en herlig tur til Pennsylvania…

Julekort nr. 6 samt blåt, rødt og hvidt

Julekort nr. 6

Julekort nr. 6
Håndlavet julekort af Ea Fisker

Dette smukke kort har Ea lavet – med søde papirer fra Maja Design.

Selve kortet er stanset ud med en die fra Go Create. Øvrige dies er fra Joy (iskrystaller), Memory Box (englevinger), Nellie Snellen (træer) og Precious Marieke (Merry Christmas).

Masser af glitter (Cosmic Twinkles) og en sølvkant (Stickles – silver) fuldender fornemmelsen af frost og sne.

******

Blåt, rødt og hvidt

I anledning af det amerikanske præsidentvalg i dag kommer her en stribe billeder, som jeg har fundet på Pinterest.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for kombinationen af røde, blå og hvide (beige) stoffer – og jo flere forskellige, jo bedre. Tæpper med mange forskellige stoffer – men gerne i en stram farvekombination – er spændende at sy (ikke det samme hele tiden) og spændende at kigge på. Man får hele tiden øje på noget nyt.

Hvad er din yndlingskombination af farver?

P.S.  Hvis du havde problemer med at komme igennem på telefonen i går, så beklager jeg meget. Vi havde ingen forbindelse til omverden før sidst på dagen… Fullrate havde lige glemt at informere om et systemskift!

 

 

 

 

Julekort nr. 4 – og en MugRug

I dag har jeg både julekort nr. 4 og en lille MugRug (mini-dækkeserviet) til jer…

Kortet er lavet af Ea Fisker – og holdt i blide farver med smukke papirer fra Pion Design.

Julekort
Håndlavet af Ea Fisker

Dies: Spellbinder (ovaler), Nellie Snellen (træer), Joy (istapper)

Papir: Pion Design, Majestic (det blanke hvide)

Istapperne har fået lidt Cosmic Twinkles fra Cosmis Shimmer, og de små tekst-flag har fået Glossy Accents.

 

Og så til noget helt andet – nemlig et lille hurtigt projekt i patchwork…

Min MugRug er lavet i de glade stoffer, som du måske husker fra et tidligere indlæg.

MugRug
MugRug af Ann Baird

Hele sagen måler ca. 19 x 30 cm, og de små kvadrater er klippet 5 x 5 cm.

Hjertet er applikeret på efter Apliquick metoden (men kan også sættes på med vliesofix og tungesting…).

God weekend!

Mere Apliquick på lager – og kort nr. 2

Jeg har igen Apliquick stænger, sakse, lim, blyanter og “Friselina” på lager!

Demonstration
Apliquick Tools

 

Efter den herlige demo, som Jette gav os i lørdags, er der nok en og anden, som har fået gang i applikationerne… Vi har også flere fine mønstre med applikationer.

Og til noget helt andet… Hvis du er i gang med julekortene, er her lidt mere inspiration:

Julekort
Håndlavet af Ann Baird

Et af de rimeligt enkle og hurtige kort, som der jo også skal være nogle af. Alle kanter er sværtet med Distress Ink – det giver lidt dybde og rammer ind, synes jeg.

Papir: Pion (stribet), Graphic45 (ternet, grønt)

Dies: Nellie Snellen (hjørner), Spellbinder (ovaler)

Motiv: Flower Fairy (fundet på nettet)

Tekststempel: Patchworkhuset

Embossingpulver: Frantage shabby white