Vore ønsker er blevet hørt – og vi har nu fået nye skydere til lynlåse i metermål!

Ligesom lynlåsene fås skyderne også i et væld af farver!
God mandag, Ann!
Sikke en skøn Grundlovsdag vi fik!
Jeg brugte en del af dagen i haven med et par plastikskabeloner, skærehjul og en bunke stofrester. Fik skåret en masse blokke til mine to restetæpper med plastikskabelonen “Lucy Boston 2”. Den har et færdigt sidemål på 5 cm. Vi kalder mønstrene Kryds og Bolle.
Når først min finger er opereret, så går der lidt tid, inden jeg bliver gode venner med skærehjulet igen! Jeg er jo så optimistisk, at jeg regner med at kunne sy lidt på amerikansk i løbet af et par dage… Nu er jeg i hvert fald forberedt!
Begge de to mønstre – Kryds og Bolle – bruger Lucy Boston skabelonen + en firkant og en trekant. Nemt og enkelt. Det er sådan nogle hurtige mønstre at sy. Vi har skabelonen i to størrelser: sidemål på 2,5 cm og 5 cm.
Skabelonsættet “Kryds og Bolle” indeholder tre skabeloner (PLB-2, PA-3 og PC-2) og koster kr. 105,00.
Se flere skabeloner HER.
Jeg skal igen-igen have opereret min “syge” finger, så derfor vil forretningen være lukket torsdag d. 7. og fredag d. 8. juni – bare så du ikke går forgæves!
Hilsen, Ann
Med det dejlige forårsvejr har vi også fået flere lynlåse i metermål – og der er naturligvis skydere til i matchende farver.
Her er de nye forårsfarver!
Prisen er stadig kr. 15 per m. Skydere kr. 1,50 per styk.
Hilsen, Ann
[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Så har vi nok en gang fået nye skabeloner – denne gang til “Regnbue Vifte“.
Skabelonsættet med 3 skabeloner i koster kr. 125, og den færdige blok har målet 21 x 21 cm.
Der er mange muligheder med denne blok – f.eks. kan den sættes på spidsen til en helt enkel quilt:
Hvis du drejer på blokkene, kan de danne et helt anderledes udtryk:
God fornøjelse!
Hilsen, Ann
Så kom den endelig – den længe ønskede “Apple Core” plastskabelon i en lille udgave!
Skabelonen er 10 cm høj og ca. 4 cm i bredden. Den har tillagt sømrum på 0,75 cm samt markering til amerikansk håndsyning.
Tip! Brug en lille 28 mm rulleskærer til at skære omkring skabelonen.
Apple Core skabelonen findes også i en stor udgave, som er 18 cm i højden og 7,5 cm i bredden.
Hilsen, Ann
Godmorgen!
Her kommer December Stjerne nr. 14:
Undskyld den dårlige farvegengivelse på billedet – den er kønnere i virkeligheden!
Her har jeg søgt midten ud på en fint bortstof og stjernebenene fra et stykke Di Ford-stof.
I dag bliver en hyggelig dag – vi har nemlig sy-café fra kl. 11-14. Det bliver spændende at se, hvad damerne har gang i!
[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”300″ height=”450″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Godmorgen!
Her kommer kalenderens 8. december stjerne:
Husker I det allerførste tæppe i reproduktionsstoffer, vi syede i 2011? Stoffet til stjernen stammer herfra… Det var supersjovt at søge ud på, men nu er der heller ikke andet end huller tilbage 😉
Baggrundsstoffet har vi til gengæld i både 110 cm og 270 cm bredde…
[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Nu kommer december snart – og med den tiden til at hygge inden døre med julelys og knas… og en “julekalender”!
I mange år har jeg lavet julekort, som er blevet vist frem her på bloggen – ikke i år; her kommer i stedet December Stjerner… Jeg har længe ønsket mig en julequilt – ikke nødvendigvis i julestoffer, men i røde og grønne farver – og i år skal været året, hvor den bliver til virkelighed. Min stofsamling trænger (konstant) til en slankekur, så tiden er inde til at sy stjerner – December Stjerner!
Har du lyst til at være med?
Så kig ind forbi her på bloggen – på Facebook eller på Instagram – hver dag fra 1. – 24. december.
[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”250″ height=”400″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Vi har – igen – fået nye plastskabeloner til amerikansk håndsyning!
Denne måde at sy på er blevet rigtig populær – sikkert fordi så mange af os mærker, at det er blidere for de “halvgamle” hænder at sy på denne måde.
Jeg faldt fuldstændig for denne skønne quilt syet af Jette Schiøth – og jeg som normalt ikke falder for sort… Men den er SÅ elegant, at der måtte nye skabeloner til. Kunne fornemme at der var andre, som måske også kunne have lyst til at sy disse herlige stjerner 😉
Skabelonsættet indeholder fire skabeloner – nemlig 45 graders romber PO-1 og PO-3 samt kvadrat PA-5 og trekant PC-3. Prisen er kr. 125 for sættet, men skabelonerne kan naturligvis også købes enkeltvis.
Quilten kan lige nu ses i Patchworkhuset, hvis du har lyst til at se den in natura.
Se øvrige nogle af de øvrige skabeloner HER.
[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]