Forberedelser til Kreativt Midsommer Marked i Korsør

Her arbejdes heftigt på forberedelserne til Kreativt Midsommer Marked i Korsør d. 17. – 18. juni…

Fik en ny ide – og ja, nogle gange skal man bare følge sine (skøre) ideer – de kan jo af og til lede til spændende ting.

Kreativt Midsommer Marked
Små firkanter er herlige!

 

For mig er firkanter i en bunke helt uimodståelige! Der er så mange muligheder med dem – og man kan få brugt nogle af de rester, man jo altid har fra andre projekter.

Vil du vide, hvad alle disse firkanter skal blive til? Så kig forbi vores stand til Kreativt Midsommer Marked d. 17. – 18. juni i Kulturhuset i Korsør.

Vi håber at se dig!!

Vil du sy en Mugrug?

Hvem elsker ikke en ny Mugrug (kaffebrik – mini-quilt til at sætte den varme kaffe- eller tekop på)?

I øjeblikket har Marcus Fabrics en udfordring kørende med Mugrugs i alle afskygninger. De skal skal have et maks. mål på 9″ x 9″ – men facon og størrelse indenfor de 9″ er valgfri – ligesom teknikken er fri. Desuden skal Mugrug’en være syet af min. et stykke stof fra Marcus.

Her kan du se en skøn hjerteformet udgave – og med Valentins Dag lige rundt om hjørnet, er det måske en ide til en, du holder af?

We (Heart) Batik Valentine’s Mugrugs!

Du vil finde gratis mønstre på nogle af disse kaffebrikker lige til at downloade fra deres hjemmeside. Se mere om udfordringen og se de fine mugrugs på Marcus’ blog her.

God fornøjelse!

Du kan nu følge Patchworkhuset både på Facebook her og på Instagram

 

 

 

Inspiration med kvadrater

Inspiration med kvadrater

Nogle gange kigger jeg på min (voksende) bunke af stofrester og tænker, at der kunne blive mange gode tæpper – eller måske dækkeservietter – ud af bunken – uden at det behøver være så kompliceret…

Måske man i juleferien skulle finde symaskinen frem fra gemmerne – eller man kunne krybe op i sofaen med en god kop te og lidt hyggelig håndsyning. Uanset metode er det på tide at få restebunken på slankekur!

Har du også sådan en bunke, som kalder på lidt opmærksomhed?

Jeg har samlet lidt billeder fra Pinterest, som kan give os lidt inspiration – denne gang inspiration med kvadrater:

Kvadraterne kan jo naturligvis også tilsættes en anden skabelon:

a11

 

Uanset hvordan man sætter kvadraterne sammen, så er det et hyggeligt puslespil!

Vi har papskabeloner i mange forskellige størrelser, hvis du er til håndsyning over pap. Du finder dem her.

Er du mere til amerikansk syning, har vi plastskabeloner med markering af sømrum. Du finder dem her.

Trekanter i en anden stil

Så er jeg tilbage “på pinden” igen efter en dejlig ferie… utroligt, så hurtigt tiden går, men sådan er det jo ofte, når man har det sjovt og oplever noget nyt!

Jeg syr stadig på trekanter – og det smitter, skulle jeg hilse og sige. Min mor har også ladet sig inspirere af trekanter – men i en anden stil end mine, som er syet i reproduktionsstoffer.

Hun har syet i batikstoffer og med en stjerne i midten af den store trekant:

Trekanter i en anden stil
Trekanter og stjerner i batikstoffer

 

En rigtig fin måde (at prøve på) at få brugt nogle flere rester fra bunken!!

Trekanter, trekanter og flere trekanter

Jeg har trekanter på hjernen…

Heldigvis skrider arbejdet med min Ratsburg Pieced Pyramid quilt fremad på en rigtig hyggelig måde. Jeg prøver at bruge så mange forskellige stoffer som muligt. De små trekanter skal der ikke så meget stof til, så også de mindre rester kan bruges.

Har indtil nu fået syet 32 blokke – ikke at det kan ses på bunken af rester… Tankevækkende!

Så er det jo godt, at bogen Ratsburg Road Quilts har flere gode projekter, hvor man kan få brugt lidt af kludeposens indhold! Det største problem bliver nok at beslutte, hvilket tæppe der skal sys næste gang; der er så mange muligheder…

Ratsburg Road Quilts
Ratsburg Road Quilts af Linda Koenig

 

Jeg har en ny sending bøger på vej hjem – hvis du skulle være blevet inspireret!

På en regnvejrsdag

På sådan en kedelig regnvejrsdag, hvor alting bare er gråt i gråt, bliver man glad af at kigge på smukke tæpper!

Husker I vores første Civil War Sampler?

Civil War Sampler
Civil War Sampler fra Patchworkhuset.

Vi brugte rigtig mange forskellige reproduktionsstoffer i quilten; én kan jo ikke helt styre sig, når man får chancen, vel?!

Der var også mange af vore kunder, som faldt for disse smukke stoffer og syede deres egen version af tæppet. Her ser du et par stykker:

Civil War Sampler
Syet af Lizzie T.

Lizzie valgte mørkeblå stolper og røde hjørnesten + lysere blå baggrundstrekanter – en helt anden virkning.

Civil War Samplere
Ingrids Civil War Sampler

Ingrid har inspireret mig til at bruge de messingfarvede stoffer noget mere… De gør underværker og skaber en fantastisk glød i et tæppe.

Civil War Sampler
Lises smukke dobbelte sengetæppe.

Lise blev så begejstret, at hun syede blokke nok til et helt sengetæppe. Smukt arbejde!

Tak fordi jeg måtte vise jeres flotte arbejder frem – de er alle en fryd for øjet!

Skulle du være blevet inspireret, så har vi mønster på tæppet…

Inspiration til stofresterne

Inspiration til stofresterne kan man jo altid bruge…

Da bogen Ratsburg Road Quilts af Linda Koenig kom, faldt jeg fuldstændig for tæppet på forsiden. Egentlig skulle jeg jo slet ikke begynde på noget nyt… der ligger jo stadig en bunke, som skulle gøres færdig!!!

Ratsburg Den skønne bog Ratsburg Road Quilts

På den anden side var det jo også en mulighed for at få brugt nogle af de mange rester fra de andre projekter… Ja, man har vel altid en god undskyldning for at klippe i mere stof, ik’?!

Så med andre ord – jeg gik i gang. Foreløbig har jeg fået syet 20 blokke, så det går hurtigt fremad.

Jeg har valgt at bruge “mine egne” mål på trekanterne, så de passer til vore udstansede skabeloner og plastskabelonerne – nemlig 5 og 10 cm trekanter. Blokken bliver så 20 cm på alle sider.

Se flere skabeloner her.

Håber dette kan inspirere dig til at få brugt nogle af dine rester!

 

For meget stof?

Kigger du ind i mellem på din stofsamling og tænker, at nu er samlingen vist vokset urimeligt?

Så er der her nogle ideer til projekter, hvor man kan få brugt en masse smårester – og de kan jo laves så små eller store, som man ønsker: