På en regnvejrsdag

På sådan en kedelig regnvejrsdag, hvor alting bare er gråt i gråt, bliver man glad af at kigge på smukke tæpper!

Husker I vores første Civil War Sampler?

Civil War Sampler
Civil War Sampler fra Patchworkhuset.

Vi brugte rigtig mange forskellige reproduktionsstoffer i quilten; én kan jo ikke helt styre sig, når man får chancen, vel?!

Der var også mange af vore kunder, som faldt for disse smukke stoffer og syede deres egen version af tæppet. Her ser du et par stykker:

Civil War Sampler
Syet af Lizzie T.

Lizzie valgte mørkeblå stolper og røde hjørnesten + lysere blå baggrundstrekanter – en helt anden virkning.

Civil War Samplere
Ingrids Civil War Sampler

Ingrid har inspireret mig til at bruge de messingfarvede stoffer noget mere… De gør underværker og skaber en fantastisk glød i et tæppe.

Civil War Sampler
Lises smukke dobbelte sengetæppe.

Lise blev så begejstret, at hun syede blokke nok til et helt sengetæppe. Smukt arbejde!

Tak fordi jeg måtte vise jeres flotte arbejder frem – de er alle en fryd for øjet!

Skulle du være blevet inspireret, så har vi mønster på tæppet…

Inspiration til stofresterne

Inspiration til stofresterne kan man jo altid bruge…

Da bogen Ratsburg Road Quilts af Linda Koenig kom, faldt jeg fuldstændig for tæppet på forsiden. Egentlig skulle jeg jo slet ikke begynde på noget nyt… der ligger jo stadig en bunke, som skulle gøres færdig!!!

Ratsburg Den skønne bog Ratsburg Road Quilts

På den anden side var det jo også en mulighed for at få brugt nogle af de mange rester fra de andre projekter… Ja, man har vel altid en god undskyldning for at klippe i mere stof, ik’?!

Så med andre ord – jeg gik i gang. Foreløbig har jeg fået syet 20 blokke, så det går hurtigt fremad.

Jeg har valgt at bruge “mine egne” mål på trekanterne, så de passer til vore udstansede skabeloner og plastskabelonerne – nemlig 5 og 10 cm trekanter. Blokken bliver så 20 cm på alle sider.

Se flere skabeloner her.

Håber dette kan inspirere dig til at få brugt nogle af dine rester!

 

Fotografering af tæpper…

Det er ikke altid nemt at fotografere tæpper… især ikke når det blæser vildt og inderligt udenfor; men så er det godt, at manden har en god stige. Jeg er ikke meget glad for vore skrå vægge, men lige i dette tilfælde gav de højden til både fotografen og stigen!

Ole-stige  Godt manden ikke er bange for højder!

Og hvorfor nu al dette halløj?

Jeg er næsten færdig med at sy “Ofelia”, som jeg startede på i sommer. Mangler bare lige et par trekanter foroven og forneden (plus naturligvis quiltningen, men det er en helt anden historie). Desværre besluttede symaskinen sig for at blive syg midt i det hele, så nu er det bare at vente på dommen fra reparatøren (jeg krydser fingre)…, men her er hun næsten færdig:

Ofelia - ikke helt færdig, men næsten...
Ofelia – ikke helt færdig, men næsten…

Og ja, der kommer mønster på tæppet, når jeg har den færdig.

Ann