Vore ønsker er blevet hørt – og vi har nu fået nye skydere til lynlåse i metermål!

Ligesom lynlåsene fås skyderne også i et væld af farver!
God mandag, Ann!
Vi har fået en herlig sending med flotte applikationsmønstre fra den dygtige designer Kim McLean – lige til at blive i godt humør af!
Kim bruger rigtig mange forskellige stoffer i sine quilts, så her er mulighed for at få brugt nogle af alle småresterne…!
Nogle af mønstrene har også patchworkblokke i – så er der lidt variation i arbejdet.
Og så er hun – ligesom jeg – glad for små kvadrater mellem elementerne…
Vi har også fået en god håndfuld Kaffe Fasset stoffer ind, som passer godt til Kim’s mønstre… Billeder følger.
Hilsen, Ann
Velkommen tilbage efter ferien!
Så skal vi i gang igen – efter en skøn sommer er vi klar til en ny sæson med nye udfordringer, nye mønstre (glæd jer!), masser af nye stoffer (kan næsten ikke vente…) og ikke mindst et Quilt Rally sidst i september!
Det er første gang Patchworkhuset skal deltage i Quilt Rally, så det bliver spændende. Mere om dagen følger, når tiden nærmer sig – men sæt allerede nu kryds i kalenderen ved lørdag d. 29. september.
Vi har nye kurser på programmet – og flere følger snarest – se med her. Har du ikke brug for et kursus, men alligevel gerne vil være sammen med ligesindede, så er der også vore hyggelige Café dage – og heldigvis er der dejligt køligt i kursuslokalet, så man også orker lidt her i varmen :).
Mange hilsner, Ann
Vi holder sommerferie i Patchworkhuset fra mandag d. 16. juli til og med onsdag d. 8. august.
For jer, som ikke er til de meget høje temperaturer, vi har i Danmark i øjeblikket, kommer her lidt “kølende” billeder fra vores dejlige tur til Skotland 😉
Vi har kørt ca. 2.000 km fra Edinburgh og ud på Hebriderne. Har sejlet otte gange, besøgt 10 øer – og jeg blev ikke søsyg en eneste gang! Vejrguderne var med mig…
Vi har haft fint vejr – efter skotske forhold; så selv om det ser gråt ud på mange billeder, har vi ikke haft megen regn – og temperaturer på 13-18 grader ude på øerne.
Vi har set mange dyr – både de vilde og de mere tamme…
Der er så mange smukke steder ved vandet…
Og så mange steder med en fantastisk udsigt, hvor man får fornemmelsen af, at der er meget langt til væggene og højt til loftet – det er bl.a. det, som jeg elsker ved at rejse i Skotland.
Vi har set barske klipper, smukke bløde bakker og ikke mindst skønne haver med et blomsterflor, jeg kan blive helt misundelig over – haven herhjemme er mildest talt ynkelig ovenpå denne tørke!
Naturligvis kan man ikke tage til whiskyens hjemland uden at besøge nogle destillerier…
Blair Athol Distillery var så afgjort et af de smukkeste!
Og den unge mand i kilt stillede gerne op til et billede.
Fortsat god sommer!
Ann
Ja, så er det snart tid til sommerferie i Patchworkhuset. Selv om det skønne sommervejr, vi har haft i rigtig mange uger nu – også i weekenderne!! – har givet mig følelsen af, at sommeren har varet længe allerede, så skal det blive godt med nogle fridage til at nyde livet uden døre.
Vi holder ferielukket fra 16. juli til og med 8. august.
Men… sommeren varer jo ikke evigt, og så lige pludselig er det snart kursustid igen! Vi har nye kurser med både Jette Schiøth og Anne-Pia Godske Rasmussen foruden vore hyggelige Café dage.
Jette Schiøth introducerer et nyt spændende kursus med Stitchery og Applikation. Jette har syet en skøn quilt med fine broderier, som hun har fundet inspiration til i et gammelt fransk magasin. Disse broderier har hun så kombineret med søde applikerede blomsterranker. Se mere om kurset HER.
Er du interesseret i et kursus, så send mig en mail på ann@patchwork-huset.dk – vi glæder os til at høre fra dig!
Rigtig god sommer!
Ann
Først en stor tak for alle jeres søde hilsner på Facebook og på Instagram i forbindelse med operationen af min finger! Operationen gik godt, og fingeren heler fint. Jeg kan også sy lidt igen, så nu lysner det hele…
Vore plastskabeloner til amerikansk håndsyning er blevet rigtig godt modtaget, og vi har nu udvidet serien med følgende nye skabeloner:
Det er et utroligt alsidigt sæt, hvor du kan sætte blokkene sammen på rigtig mange forskellige måder.
Lone har leget med positiv/negativ effekt i den skønne quilt, vi havde med i Korsør:
Inge har sat blokkene sammen på en helt anden måde:
Du vil komme til at se flere modeller her på siden, hvor vi bruger dette sæt… Der er SÅ mange muligheder, og så er blokken så dejlig nem at sy!
Inge har været mega-flittig og har også syet et skønt tæppe, som vi kalder “Flyvende Svaler”:
Vi har fået flere henvendelser omkring kurser i amerikansk håndsyning, så følg med på kursus-siden, hvis du er interesseret. Der vil blive lagt flere datoer ud snart.
Hvis du vil se flere af vore skabelonsæt, så klik HER.
Hilsen, Ann
Så er vi tilbage i Brøndbyøster efter et meget hyggeligt – og MEGET varmt – Midsommer Marked i Korsør.
Tak til alle, som trodsede varmen og lagde vejen forbi standen! Det var dejligt at se jer.
Håber også I blev inspirerede til nogle hyggelige projekter – der var i hvert fald muligheder nok at vælge imellem hos de deltagende butikker.
Havde du ikke mulighed for at være med i Korsør, så er du velkommen til at kigge ind forbi forretningen og se de nye skabeloner og modeller, som vi havde med.
Dorthe Jollmann har også udgivet en ny bog med engle i alle mulige udgaver. Rigtig sød!
Vi har naturligvis bogen til salg – prisen er kr. 198.
Her er et kig på nogle af de søde modeller, du finder i bogen:
***
Jeg skal igen-igen have opereret min “syge” finger, så derfor vil forretningen være lukket torsdag d. 7. og fredag d. 8. juni – foruden tirsdag, hvor det er Grundlovsdag.
Varm hilsen, Ann
Så er jeg tilbage med lidt nyheder fra Patchworkhuset – af forskellig slags.
Den rare fragtmand har nok en gang været en tur omkring Brøndbyøster Torv med en hel masse tunge kasser!
Det er altid spændende at se, hvad kasserne indeholder… og nogle gange er det så længe siden, at varerne blev bestilt, at jeg har glemt alt om dem. Disse nye grå stoffer er nu bestilt for nylig, så de var ventede. De skal nemlig indgå i et projekt, som jeg glæder mig til at vise jer ved MidsommerMarked i Korsør den 2. og 3. juni 😉
Ses vi mon dér?
Hvis ikke du selv er kørende, har Bali Quilt sørget for nem transport med bus – se herunder:
Vidste du, at der kører bus direkte fra København over Ølby Station med afsætning lige ved døren til årets hyggeliste Kreative MidsommerMarked i Korsør lørdag den 2. juni?
Prisen er omkring 50 % billigere end hos DSB og så er det lige til døren.
Du bestiller og betaler din plads i bussen ved at klikke på linket.
https://www.baliquilt.dk/…/bus-til-midsommermarked-8048p.ht…
Der kan vælges mellem kylling og laks.
Disse menuer kan KUN fås ved forudbestilling. På dagen vil der være lidt at spise også, men ikke disse sandwich.
Du får både drikkevarer og en kop kaffe med ved forudbestilling.
Klik på linket, rul ned, så der står Kreativt MidsommerMarked og find din menu.
Så har vi nok en gang fået nye skabeloner – denne gang til “Regnbue Vifte“.
Skabelonsættet med 3 skabeloner i koster kr. 125, og den færdige blok har målet 21 x 21 cm.
Der er mange muligheder med denne blok – f.eks. kan den sættes på spidsen til en helt enkel quilt:
Hvis du drejer på blokkene, kan de danne et helt anderledes udtryk:
God fornøjelse!
Hilsen, Ann