Det gode gamle mønster Storm at Sea kan laves i mange variationer.
Naturligvis er det smukt i havets farver – de blå og blågrønne vandfarver er jo oplagte, når man skal sy en Storm at Sea quilt; men der er jo også mange andre farvekombinationer, som kan være smukke.
Blokken er bygget op, som du kan se på billedet herunder:
Storm at Sea blokStorm at Sea blokke sat sammen
Her er lidt inspiration, som jeg har fundet på Pinterest:
Dér finder du iøvrigt rigtig mange andre variationer.
Heldigvis skrider arbejdet med min Ratsburg Pieced Pyramid quilt fremad på en rigtig hyggelig måde. Jeg prøver at bruge så mange forskellige stoffer som muligt. De små trekanter skal der ikke så meget stof til, så også de mindre rester kan bruges.
Har indtil nu fået syet 32 blokke – ikke at det kan ses på bunken af rester… Tankevækkende!
Så er det jo godt, at bogen Ratsburg Road Quilts har flere gode projekter, hvor man kan få brugt lidt af kludeposens indhold! Det største problem bliver nok at beslutte, hvilket tæppe der skal sys næste gang; der er så mange muligheder…
Ratsburg Road Quilts af Linda Koenig
Jeg har en ny sending bøger på vej hjem – hvis du skulle være blevet inspireret!
Vi har et spændende kursus med Jette Schiøth i Baltimore Applikation, hvor der stadig er et par pladser ledige.
Syet af Jette Schiøth
Hvad er Baltimore applikation, tænker du måske…
I midten af 1800-tallet blev der syet en del applikerede quilts i den amerikanske by Baltimore i staten Maryland. Blokkene blev samlet i en “album quilt” – altså en samling af forskellige blokke, som viste syerskens evner med nål og tråd. Blomster og blade, fugle og kurve er ofte benyttede motiver.
Har du lyst til at være med, så se detaljerne om kursether.
Inspiration til stofresterne kan man jo altid bruge…
Da bogen Ratsburg Road Quilts af Linda Koenig kom, faldt jeg fuldstændig for tæppet på forsiden. Egentlig skulle jeg jo slet ikke begynde på noget nyt… der ligger jo stadig en bunke, som skulle gøres færdig!!!
Den skønne bog Ratsburg Road Quilts
På den anden side var det jo også en mulighed for at få brugt nogle af de mange rester fra de andre projekter… Ja, man har vel altid en god undskyldning for at klippe i mere stof, ik’?!
Så med andre ord – jeg gik i gang. Foreløbig har jeg fået syet 20 blokke, så det går hurtigt fremad.
Blokke til Ratsburg Pieced Pyramid
Jeg har valgt at bruge “mine egne” mål på trekanterne, så de passer til vore udstansede skabeloner og plastskabelonerne – nemlig 5 og 10 cm trekanter. Blokken bliver så 20 cm på alle sider.
Jeg har længe samlet billeder og materiale omkring min mands familie, og nu er tiden inde til at sætte et album sammen. Jeg har gravet i kirkebøger, talt med familiemedlemmer og besøgt Rigsarkivet i Lund, da min mands farmor kom fra Sverige. Super spændende arbejde, men også et arbejde der tager tid…
De første layouts er nu klar. Da de skal sidde i et album i plastiklommer, er jeg nødt til at begrænse mig m.h.t. pynten, så ikke LO’et bliver for højt, så der må tænkes i andre baner, end når jeg laver kort.
Carl Frederik Olesen
Anna Maria Olesen
Man finder mange sjove oplysninger i kirkebøgerne. Bl.a. stavede Carl selv sit navn med C, men han er faktisk døbt Karl med K.
Hvis du leder efter oplysninger om gamle familiemedlemmer, er her et link til en side, som jeg har haft megen fornøjelse af
Ja, kært barn har mange navne, og på en eller anden måde kommer man ikke uden om, at sekskanter er populære. Måske fordi der er så mange muligheder med sekskanter og sekskantede blokke. Jeg har syet Sekskantsamplere flere gange, og jeg finder stadig nye måder at sætte blokkene sammen på.
Her er lidt til inspiration:
Vi har papskabeloner i mange forskellige størrelser og faconer, som kan danne sekskantede blokke, ligesom vi har et sæt plastskabeloner til Sekskant Sampleren på det første billede. Se mere under Skabeloner.