Snart sommerferie – og snart kursustid…

Ja, så er det snart tid til sommerferie i Patchworkhuset. Selv om det skønne sommervejr, vi har haft i rigtig mange uger nu – også i weekenderne!! – har givet mig følelsen af, at sommeren har varet længe allerede, så skal det blive godt med nogle fridage til at nyde livet uden døre.

Plastskabeloner
Så er der gjort klar til nogle hyggelige timer

Vi holder ferielukket fra 16. juli til og med 8. august.

Men… sommeren varer jo ikke evigt, og så lige pludselig er det snart kursustid igen! Vi har nye kurser med både Jette Schiøth og Anne-Pia Godske Rasmussen foruden vore hyggelige Café dage.

Jette Schiøth introducerer et nyt spændende kursus med Stitchery og Applikation. Jette har syet en skøn quilt med fine broderier, som hun har fundet inspiration til i et gammelt fransk magasin. Disse broderier har hun så kombineret med søde applikerede blomsterranker. Se mere om kurset HER.

Er du interesseret i et kursus, så send mig en mail på ann@patchwork-huset.dk – vi glæder os til at høre fra dig!

Rigtig god sommer!

Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!