Inspiration til brug af vore skabeloner

På opfordring har jeg nu lavet en side med inspiration til brug af vore populære skabeloner til amerikansk håndsyning – du finder den her – og under Plastskabeloner i menuen til venstre. Denne side vil løbende blive opdateret med ny inspiration…

På siden kan du klikke på linket ved hvert mønster, herefter vil en PDF-fil åbne på en ny side, hvor du kan printe ud fra. Jeg håber, du kan få fornøjelse af disse sider!

God fornøjelse!

Ann

Inspiration til sommerdage i haven med sytøjet

Lykke er at vågne op til blå himmel og solskin på en fridag…

Jeg elsker sommerdage i haven med sytøjet – under en parasol, når solen bliver for stærk – og med fuglefløjt og egern i havens mange træer. Denne sommer har vi heldigvis haft mange af sådanne dage!

Min mor har også været inspireret af solskin og sommer, da hun lavede denne herlige quilt, som vi kalder “Soda Stjerner” – den sender tankerne hen på  soda-vandsis i glade sommerfarver.

Soda Stjerner syet af Grete Tinning

 

Fru Tinning har benyttet lejligheden til at få brugt nogle af de mange batikstoffer, hun har samlet gennem flere år – ikke at det kan ses meget på lageret, men alligevel…

Patchworkhuset
Detalje af Soda Stjerner

 

BeoBeo har quiltet tæppet så fint!

Tæppet er syet i hånden over pap (rombe G-5 + trekant D-3 + trekant D-5) – men vi har også fået lave skabeloner til amerikansk håndsyning, hvis du foretrækker denne teknik. Se mere til skabelonerne HER.

Patchworkhuset
Skabelonsæt i plast til Soda Stjerner

 

Hvis du nu ikke har en samling af stoffer, som Fru Tinning har, så har vi naturligvis også sat en æske stoffer sammen… 😉

Patchworkhuset
Stofpakke til Soda Stjerner

 

Også den dejlige Aurifil tråd har vi i mange skønne sommerfarver!

 

Husk vi holder sommerferie fra mandag d. 16. juli til og med onsdag d. 8. august 2018.

Hilsen, Ann

[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]

 

 

Hyggedag i haven med plastskabeloner og stofrester

Sikke en skøn Grundlovsdag vi fik!

Jeg brugte en del af dagen i haven med et par plastikskabeloner, skærehjul og en bunke stofrester. Fik skåret en masse blokke til mine to restetæpper med plastikskabelonen “Lucy Boston 2”. Den har et færdigt sidemål på 5 cm. Vi kalder mønstrene Kryds og Bolle.

Når først min finger er opereret, så går der lidt tid, inden jeg bliver gode venner med skærehjulet igen! Jeg er jo så optimistisk, at jeg regner med at kunne sy lidt på amerikansk i løbet af et par dage… Nu er jeg i hvert fald forberedt!

Plastskabeloner
Så er der gjort klar til nogle hyggelige timer

 

Plastskabeloner
Lucy Boston skabeloner

Begge de to mønstre – Kryds og Bolle – bruger Lucy Boston skabelonen + en firkant og en trekant. Nemt og enkelt. Det er sådan nogle hurtige mønstre at sy. Vi har skabelonen i to størrelser: sidemål på 2,5 cm og 5 cm.

Plastskabeloner
Her er det Bolle

 

Skabelonsættet “Kryds og Bolle” indeholder tre skabeloner (PLB-2, PA-3 og PC-2) og koster kr. 105,00.

Plastskabeloner
Kryds & Bolle sæt

 

Se flere skabeloner HER.

 

Jeg skal igen-igen have opereret min “syge” finger, så derfor vil forretningen være lukket torsdag d. 7. og fredag d. 8. juni – bare så du ikke går forgæves!

 

Hilsen, Ann

Lynlåse i metermål

Med det dejlige forårsvejr har vi også fået flere lynlåse i metermål – og der er naturligvis skydere til i matchende farver.

Her er de nye forårsfarver!

Lynlåse i metermål
Lynlåse i metermål

Prisen er stadig kr. 15 per m. Skydere kr. 1,50 per styk.

Hilsen, Ann

[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]

Regnbue Vifte – nye skabeloner

Så har vi nok en gang fået nye skabeloner – denne gang til “Regnbue Vifte“.

Plastskabeloner
Skabeloner til Regnbue Vifte

 

Skabelonsættet med 3 skabeloner i koster kr. 125, og den færdige blok har målet 21 x 21 cm.

Plastskabeloner
Regnbue Vifte blok

 

Der er mange muligheder med denne blok – f.eks. kan den sættes på spidsen til en helt enkel quilt:

Plastskabeloner

Hvis du drejer på blokkene, kan de danne et helt anderledes udtryk:

Plastskabeloner

God fornøjelse!

Hilsen, Ann

Ny “Apple Core” plastskabelon

Så kom den endelig – den længe ønskede “Apple Core” plastskabelon i en lille udgave!

Plastskabeloner
Lille Apple Core

 

Skabelonen er 10 cm høj og ca. 4 cm i bredden. Den har tillagt sømrum på 0,75 cm samt markering til amerikansk håndsyning.

Tip! Brug en lille 28 mm rulleskærer til at skære omkring skabelonen.

Plastskabeloner
Apple Core skabeloner

 

Apple Core skabelonen findes også i en stor udgave, som er 18 cm i højden og 7,5 cm i bredden.

Hilsen, Ann

Reproduction Blues – et resteprojekt

Reproduction Blues… ja, jeg har “the blues” – men er ikke spor ked af det 😉

Jeg elsker blå stoffer – ikke en overraskelse for mange af jer! – og jeg har mange blå stoffer i min samling, især reproduktionsstoffer… Faktisk så mange, at opbevaring af dem begyndte at blive lidt af et problem. Men jeg elsker jo også tæpper syet af mange forskellige stoffer, så løsningen lå jo lige for: en ny quilt i blå/shirting stoffer (hvide og råhvide med et lille mønster)!

Valget faldt på et helt enkelt mønster, hvor det er variationen af stofferne, som gør det spændende både at se på – og ikke mindst at sy. Det er så hyggeligt at hilse på “gamle venner”, som måske har ligget længe eller har været for små til “noget rigtigt”. Bedst af alt er, at jeg ikke bliver træt af et projekt, før det er færdigt, fordi der hele tiden er noget nyt at se på.

Reproduction Blues
Shirtings og blå stoffer

Valget af mønster faldt på “fingerbøl” – skabelonen hedder V-1 og findes både i plast til amerikansk håndsyning/maskinsyning og i pap.

Reproduction Blues
Fingerbøl i pap V-1 og V-2

Jeg har tegnet en halv blok + sømrum på min skabelon (de røde streger), så jeg også kan skære halve fingerbøl til siderne på tæppet.

Reproduction Blues
Bedre med lidt rødt i også

Efter at have syet nogle rækker sammen synes jeg, at der manglede noget… Løsningen blev at tilføje nogle røde fingerbøl. Ikke i et fast mønster, men bare sådan ind i mellem. Det gjorde det hele lidt mere interessant at se på – og også at sy 😉

Reproduction Blues
Stofpakke med blåt og lidt rødt

Jeg har selvfølgelig lavet en stofpakke med blå og lidt røde stoffer i, hvis du nu ikke selv skulle have en restebunke, som trænger til en slankekur 😉

I pakken er der 20 stk. stof á 25 x 55 cm. Den koster kr. 398,00.

Måske er du slet ikke til blå farver, men er blevet inspireret… så kan dette mønster jo naturligvis også syes i helt andre farver!

Reproduction Blues
Fingerbøl i blandede farver

 

Hilsen, Ann

[wpdevart_like_box profile_id=”patchworkhuset” connections=”show” width=”300″ height=”450″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]

December Stjerner nr. 24 – en julekalender

Godmorgen og glædelig jul!

Så er det blevet den 24. december, og vi er ved vejs ende i julekalenderen med December Stjerner… Her kommer den 24. stjerne og sidste stjerne:

December Stjerner
December Stjerne nr. 24

 

Tak for alle jeres søde kommentarer undervejs – både her på bloggen, på Facebook og på Instagram. Det har været en fornøjelse at læse!

Jeg håber også, I er blevet inspirerede til at finde “kludeposen” frem og sy jeres egne stjerner – uanset metode og mønster.

Der har været flere undervejs, som har spurgt til, hvordan blokkene skulle sættes sammen. Jeg har valgt at sætte blokkene på skrå med en “blank” blok imellem – så fylder de lidt mere!

Sådan ser projektet ud, inden jeg har syet kanter på:

December Stjerner
December Stjerner uden kanter

For at gøre det hele lidt mere interessant har jeg valgt at sætte røde blokke imellem stjernerne – og grønne trekanter langs kanterne.

Min stjerneblok er færdig 17 x 17 cm, og jeg har brugt 60 x 110 cm rødt stof til blokke og 60 x 110 cm grønt stof til trekanter. Og nu skal der kanter på…

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Ann

Har du lyst til at vise dine stjerner frem, så send mig en mail – eller vis dem på Instagram under #decemberstjerner 😉