Nyheder fra Patchworkhuset – af forskellig slags ;)

Så er jeg tilbage med lidt nyheder fra Patchworkhuset – af forskellig slags.

Den rare fragtmand har nok en gang været en tur omkring Brøndbyøster Torv med en hel masse tunge kasser!

Nyheder i Patchworkhuset
Pakker, pakker….

Det er altid spændende at se, hvad kasserne indeholder… og nogle gange er det så længe siden, at varerne blev bestilt, at jeg har glemt alt om dem. Disse nye grå stoffer er nu bestilt for nylig, så de var ventede. De skal nemlig indgå i et projekt, som jeg glæder mig til at vise jer ved MidsommerMarked i Korsør den 2. og 3. juni 😉

Nyheder i Patchworkhuset
Nye grå stoffer

 

Ses vi mon dér?

Hvis ikke du selv er kørende, har Bali Quilt sørget for nem transport med bus – se herunder:

 

Vidste du, at der kører bus direkte fra København over Ølby Station med afsætning lige ved døren til årets hyggeliste Kreative MidsommerMarked i Korsør lørdag den 2. juni?

Prisen er omkring 50 % billigere end hos DSB og så er det lige til døren.

Du bestiller og betaler din plads i bussen ved at klikke på linket.

https://www.baliquilt.dk/…/bus-til-midsommermarked-8048p.ht…

Bestil en lækker frokost på forhånd. Du sparer penge og tid. OG du er sikker på at få noget at spise. Forudbestilte menuer kan kun købes ved forudbestilling. 

Der kan vælges mellem kylling og laks.

Disse menuer kan KUN fås ved forudbestilling. På dagen vil der være lidt at spise også, men ikke disse sandwich.
Du får både drikkevarer og en kop kaffe med ved forudbestilling.

Klik på linket, rul ned, så der står Kreativt MidsommerMarked og find din menu.

https://www.place2book.com/da/24975/list/EM1609

Vi holder lukket i forretningen på Brøndbyøster Torv fredag d. 1. juni – her pakker vi sammen, kører til Korsør og stiller standen op, så vi er klar til at tage imod jer lørdag morgen.
Vær også opmærksom på, at vi også holder lukket dagen efter Kr. Himmelfart – bare så du ikke går forgæves.
Mange hilsner, Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!