Julekort nr. 3

Sådan en våd og regnfuld fredag indbyder jo ligefrem til hygge med julekortene – så her kommer julekort nr. 3.

Julekort nr. 3
Håndlavet af Ann Baird

Dagens kort har igen et motiv fra Lili of the Valley (LOTV) – jeg er meget glad for deres stempler, som desværre kun kan købes hos dem selv i England (http://www.liliofthevalley.co.uk).

Drengen er farvelagt med Inktense akvarelblyanter. Lygteglassene har også fået et lag Glossy Accents.

Borten er fra Marianne Design (die + embossingfolder) og er ligesom snekrystallerne (Tim Holtz/Sizzix) stanset ud i guld glitterpapir (Søstrene Greene).

God jul! er embosset med guld embossingpulver.

Sløjfebåndet er farvet med Distress Ink – en blanding af Peeled Paint, Forest Moss og Crushed Olive.

Håber at I, som var på julekort-kursus i går, sidder og hygger jer efter en dejlig aften fyld med inspiration!

God weekend!

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!