Her kommer Julekort nr. 13 – og lidt om en hyggelig juleapplikation.
Dagens julekort er også et farvelagt motiv fra LOTV…

Der er vist ingen, som er i tvivl om, at jeg er rigtig glad for disse motiver… Synes de er SÅ hyggelige at farvelægge (med Derwent Inktense akvarelblyanter)!
Jeg har lavet sne med Cosmic Twinkles fra Cosmic Shimmer . Rundt om motivet og på rammen bag ved har jeg sværtet med Metallic Gilding Polish (“skosværten”) i farven Heather.
Hvis du har lyst til at snuse til farvelægning med akvarelblyanter – eller måske bare få frisket op på hukommelsen…, så vil det være emnet for en af vore hyggelige Caféer i 2017. Se mere her.
*****
Applikation med julemotiver
Savner du en ide til lidt hyggelig juleapplikation?
Kender du Ellie’s Quiltplace?
Ellen laver nogle rigtig søde mønstre, og lige nu har hun en rigtig fin lille julequilt – lige til at downloade.

Sådan en herlig snemand med julegaver kan man jo kun blive i godt humør af! Og så har den en størrelse, som er til at overkomme… Selv om det også bliver jul næste år, er det rart at blive færdig med nogle af projekterne.
Du finder mønsteret her:
http://elliesquiltplace.blogspot.dk/
God fornøjelse!