I gang igen – en ny sæson

Velkommen tilbage efter ferien!

Så skal vi i gang igen – efter en skøn sommer er vi klar til en ny sæson med nye udfordringer, nye mønstre (glæd jer!), masser af nye stoffer (kan næsten ikke vente…) og ikke mindst et Quilt Rally sidst i september!

Det er første gang Patchworkhuset skal deltage i Quilt Rally, så det bliver spændende. Mere om dagen følger, når tiden nærmer sig – men sæt allerede nu kryds i kalenderen ved lørdag d. 29. september.

Vi har nye kurser på programmet – og flere følger snarest – se med her. Har du ikke brug for et kursus, men alligevel gerne vil være sammen med ligesindede, så er der også vore hyggelige Café dage – og heldigvis er der dejligt køligt i kursuslokalet, så man også orker lidt her i varmen :).

Mange hilsner, Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!