Stjerne Sampler – nyt projekt her på siden…

God mandag morgen!

Her på siden starter Inge Andersen og jeg et nyt projekt om 14 dage – og vi håber, at du har lyst til at være med!

Vi skal sy en Stjerne Sampler Quilt med 12 blokke. Hver blok måler 30 x 30 cm. Inge syer i reproduktionsstoffer, og jeg syer i 1930’er inspirerede stoffer.

Vi har brugt mange forskellige stoffer, som harmonerer med hinanden – og flere forskellige lyse stoffer til baggrund i blokkene, så du behøver ikke store stykker stof. Det er en god måde at få brugt nogle rester på 😉

Blokkene kan syes over papskabeloner, på amerikansk eller på symaskine – som du nu selv har lyst til. Vi har naturligvis skabeloner til projektet…

Papskabeloner
Plastskabeloner

Hvordan kan du være med?

Find dine yndlingsstoffer og skabeloner frem og kig forbi her på siden mandag d. 23. september – så har vi den første blok klar til dig!

Har du lyst til at dele dine blokke med os på Instagram, så brug #pwhstjernesampler. Vi glæder os til at se dem… 😉

Her finder du en oversigt over de skabeloner, vi bruger – lige til at printe ud.

Hilsen, Ann

Sew Simple Shapes

Sew Simple Shapes er plastskabeloner fra Lori Holt/Riley Blake beregnet til at lave de sødeste applikationer m.m.

Lori Holt beskriver på sin hjemmeside, hvordan hun bruger skabelonerne til sine forskellige projekter. Du finder hjemmesiden her: http://beeinmybonnetco.blogspot.com

Jeg har brugt skabelonerne sammen med Apliquick metoden – og det fungerer også rigtig fint! Så kan man jo vælge den applikationsmetode, man foretrækker.

Billede fra Bee In My Bonnet

Ovenstående blok er lavet med en kombination af “Fruit Salad” skabelonerne og “Pie Ruler” – en lineal, som gør det nemt at lave Dresden Platter syet på symaskinen. Og det er sjovt!!

Lori har lige sat et nyt projekt i søen…

Granny’s Garden af Lori Holt

Har du selv lyst til at være med, så er det bare at kigge forbi Lori’s hjemmeside hver mandag, hvor hun lægger nye blokke op.

Vi har en del af Lori’s stoffer, skabeloner og tilbehør – hvis du skulle få lyster 😉

Hilsen, Ann

Nye stoffer…

Der er ikke noget så skønt, som når fragtmanden ruller op foran forretningen med nye stoffer!!

Denne gang har vi bl.a. fået nogle rigtig fine grå stoffer:

Fine lysegrå nuancer

For dig som gerne vil have flere farver på tilværelsen er der også kommet en skøn serie 1930’er inspirerede stoffer fra Riley Blake/Lori Holt:

Granny Chic

Lori Holt har en helt fantastisk sød hjemmeside! Hvis ikke du kender den, er det tid til at lave en kop te eller kaffe og sætte lidt tid af til hygge… Du finder den her:

https://beeinmybonnetco.blogspot.com

God weekend! Ann

Så er jeg tilbage igen!

Ja, så er jeg tilbage i forretningen igen efter en dejlig sommerferie 😉

Sommeren blev ikke helt som planlagt, da ryggen – igen, igen – synes den ville være dum. Godt man har en god kiropraktor!! Det der var skidt for rejseplanerne, blev så godt for noget andet – nemlig at nyde haven og det dejlige vejr med sytøjet… Og nyde et par af de dejlige flasker, jeg fik til mit jubilæum 😉 Man må jo se på det positive, ikke…

Bow Tie blokke

Jeg har fået syet næsten alle mine bow tie blokke til et lille babytæppe – nu skal jeg bare finde ud af, hvilken opsætning der er sødest…

Sådan…?
Eller sådan?
Eller måske sådan?

Alle tre muligheder er søde, men manden min synes bedst om den første løsning, så det bliver nok sådan. Han skal også have lov at bestemme lidt…

Det er en god blok at bruge små rester på – her kan man få meget ud af 15 x 15 cm stof, som jeg havde nogle stykker liggende af fra et andet projekt. Jeg syer i hånden på amerikansk med plastikskabelon PA-3 (kvadrat 5 x 5 cm) og PQ-4 (kvart ottekant fra “Ottekant & Co.”) – hvis du skulle få lyst til at sy din egen quilt 😉

Bare til info – der er rigtig mange 1930’er inspirerede stoffer på vej hjem…!

Hilsen Ann

Så er det lige om et øjeblik

Ja, så er det lige om et øjeblik, at vi lukker til sommerferie – nemlig i eftermiddag kl. 17 – så du kan lige nå det;), hvis du mangler noget til din sommersyning!

Husker du dette billede?

Jeg har hygget mig med forberedelserne til et babytæppe i glade 1930’er inspirerede stoffer.

Blokken er ganske simpel – en bow tie blok – som jeg har haft lyst til at sy længe, og nu skal det være, da jeg synes mønsteret egner sig så fint til et babytæppe.

Bow Tie blokke

Jeg syer i hånden på amerikansk med plastikskabelon PA-3 (kvadrat 5 x 5 cm) og PQ-4 (kvart ottekant fra “Ottekant & Co.”). Der er flere muligheder for at sætte blokkene sammen, så de danne forskellige mønstre. Skal nok vise nogle muligheder, når jeg får lavet flere blokke!

Rigtig god sommer til jer alle!

Ann

Vi holder ferie fra 15. juli til og med 7. august.

Sommerdage med sytøjet

Sommerdage med sytøjet i haven er bare skønt… og især når man har fået nye stoffer…

1930’er inspirerede stoffer i glade sommerfarver

Savner du også et nyt projekt med søde sommerstoffer, så kig forbi.

Vi holder sommerferie fra 15. juli til og med 7. august.

Ny facade m.m.

Som du nok allerede har bemærket, så sker der ting og sager på Brøndbyøster Torv…

Håndværkerne er godt i gang med at lægge nye kloakledninger, og de første forretninger har fået nye facader. Turen er nu også kommet til Patchworkhuset – og vi holder derfor lukket onsdag d. 19. – torsdag d. 20. og fredag d. 21. juni – mens udskiftningen foregår.

Senere på sommeren skal vi også have nyt tag med masser af dejlig isolering, så det bliver nemmere at holde varmen om vinteren! Det får dog ingen betydning for vore åbningstider.

Hilsen, Ann

God pinse!

I ønskes alle en rigtig god pinse – forhåbentlig med lidt tid til kreative sysler!

Hilsen Ann