Julekort nr. 11

Så er vi nået til julekort nr. 11

og på sådan en grå dag, må vi ha’ et kort med lidt farve på!

Julekort nr. 11
Håndlavet af Ann Baird

 

Jeg har brugt papirer fra Graphic45 – og moret mig med at klippe julemandsmotivet ud, så det kunne passe ind i midten af det smukke die-cut med stjerner.

Alle kanter er sværtet med Distress Ink (Ground Espresso).

Dies: Elizabeth Craft Design (Banners), Yvonne Design (krans)

 

Julekort nr. 10 – og nyt om Apliquick

Her kommer julekort nr. 10… og lidt nyt om Apliquick længere nede.

Julekort nr. 10
Håndlavet af Ann Baird

 

En herlig lille gut, som bærer lyset ind i denne mørke tid. Stemplet er – nok en gang – fra LOTV. Jeg har farvelagt med akvarel farveblyanter i toner, som passer så fint til papirerne fra Maja Design.

Rundt om motivet har jeg stemplet med en snekrystal fra Creative Expressions (Snowflake Kisses) – et sæt jeg er meget glad for. Et godt drys Frantage embossing pulver gør det ud for sne.

Det lyseblå hjørne er lavet med en die fra Sweet Dixie (Holly & Star Corners). Stjernerne er en die fra gemmerne (uden indpakning) – sorry!

Den lille tag er også fra LOTV (digitalt stempel).

 

Og så til lidt Apliquick nyt!

Vi har fået Friselina i metermål på lager – og sakse… både den store og den lille.

Julekort nr. 8 og 9

Julekort nr. 8 og 9

Det er weekend, jeg har fri – og solen skinner – det skal fejres med to julekort i dag!

Julekort nr. 8
Håndlavet af Ann Baird

 

Jeg har fundet nogle af mine gamle stempler frem… De skal jo luftes lidt også! Denne gang er det et Magnolia stempel, som er farvelagt med Prismacolor farveblyanter. Tekststemplet er fra Lili of the Valley (LOTV) – og findes nu også som digitalt stempel.

Dies: Sizzix (ovaler), Marianne Design (stjerner)

Papir: Pion Design og BoBunny (prikker)

 

Det næste kort – Julekort nr. 9 – er i en helt anden stil.

Julekort nr. 9
Håndlavet af Ann Baird

 

Her har jeg brugt et billede, som er fundet på nettet (søg på “Vintage Christmas pictures”) – der findes rigtig mange derude i cyberspace!!

Papir: Graphic45 og rester fra bunken (jeg prøver at få brugt nogle rester – men synes ikke bunken bliver mindre…).

Dies: Spellbinder (hjerte), Elisabeth Craft Design (bannere), Marianne Design (efeu).

Håber du er blevet inspireret til at hygge med dine egne julekort. Jeg har et par stykker på arbejdsbordet, som venter på at blive pyntet…

God weekend – og på gensyn i morgen!

 

 

 

Julekort nr. 7

Her kommer dagens kort – et hurtigt kort lavet med Graphic45 papirer.

Julekort nr. 7
Et hurtigt kort med Graphic45 papir

Kortet måler – som de fleste af mine kort – 15 x 15 cm. Alle kanter er sværtet med Distress Ink.

Julekort nr. 6 samt blåt, rødt og hvidt

Julekort nr. 6

Julekort nr. 6
Håndlavet julekort af Ea Fisker

Dette smukke kort har Ea lavet – med søde papirer fra Maja Design.

Selve kortet er stanset ud med en die fra Go Create. Øvrige dies er fra Joy (iskrystaller), Memory Box (englevinger), Nellie Snellen (træer) og Precious Marieke (Merry Christmas).

Masser af glitter (Cosmic Twinkles) og en sølvkant (Stickles – silver) fuldender fornemmelsen af frost og sne.

******

Blåt, rødt og hvidt

I anledning af det amerikanske præsidentvalg i dag kommer her en stribe billeder, som jeg har fundet på Pinterest.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er meget glad for kombinationen af røde, blå og hvide (beige) stoffer – og jo flere forskellige, jo bedre. Tæpper med mange forskellige stoffer – men gerne i en stram farvekombination – er spændende at sy (ikke det samme hele tiden) og spændende at kigge på. Man får hele tiden øje på noget nyt.

Hvad er din yndlingskombination af farver?

P.S.  Hvis du havde problemer med at komme igennem på telefonen i går, så beklager jeg meget. Vi havde ingen forbindelse til omverden før sidst på dagen… Fullrate havde lige glemt at informere om et systemskift!

 

 

 

 

Julekort nr. 5

Julekort nr. 5

Julekort
Håndlavet af Ann Baird

Dagens julekort er lavet med julepapirer fra Graphic45 – og er meget enkelt med papirerne lagt lag-på-lag.

Den lille snekrystal af træ er farvet med Metallic Gilding Polish (Enchanted Gold) fra Cosmic Shimmer – i daglig tale “skosværte” (smil).

Den røde tag er lavet med en punch fra EK.

God søndag!

 

Julekort nr. 4 – og en MugRug

I dag har jeg både julekort nr. 4 og en lille MugRug (mini-dækkeserviet) til jer…

Kortet er lavet af Ea Fisker – og holdt i blide farver med smukke papirer fra Pion Design.

Julekort
Håndlavet af Ea Fisker

Dies: Spellbinder (ovaler), Nellie Snellen (træer), Joy (istapper)

Papir: Pion Design, Majestic (det blanke hvide)

Istapperne har fået lidt Cosmic Twinkles fra Cosmis Shimmer, og de små tekst-flag har fået Glossy Accents.

 

Og så til noget helt andet – nemlig et lille hurtigt projekt i patchwork…

Min MugRug er lavet i de glade stoffer, som du måske husker fra et tidligere indlæg.

MugRug
MugRug af Ann Baird

Hele sagen måler ca. 19 x 30 cm, og de små kvadrater er klippet 5 x 5 cm.

Hjertet er applikeret på efter Apliquick metoden (men kan også sættes på med vliesofix og tungesting…).

God weekend!

Julekort nr. 3

Sådan en våd og regnfuld fredag indbyder jo ligefrem til hygge med julekortene – så her kommer julekort nr. 3.

Julekort nr. 3
Håndlavet af Ann Baird

Dagens kort har igen et motiv fra Lili of the Valley (LOTV) – jeg er meget glad for deres stempler, som desværre kun kan købes hos dem selv i England (http://www.liliofthevalley.co.uk).

Drengen er farvelagt med Inktense akvarelblyanter. Lygteglassene har også fået et lag Glossy Accents.

Borten er fra Marianne Design (die + embossingfolder) og er ligesom snekrystallerne (Tim Holtz/Sizzix) stanset ud i guld glitterpapir (Søstrene Greene).

God jul! er embosset med guld embossingpulver.

Sløjfebåndet er farvet med Distress Ink – en blanding af Peeled Paint, Forest Moss og Crushed Olive.

Håber at I, som var på julekort-kursus i går, sidder og hygger jer efter en dejlig aften fyld med inspiration!

God weekend!

Mere Apliquick på lager – og kort nr. 2

Jeg har igen Apliquick stænger, sakse, lim, blyanter og “Friselina” på lager!

Demonstration
Apliquick Tools

 

Efter den herlige demo, som Jette gav os i lørdags, er der nok en og anden, som har fået gang i applikationerne… Vi har også flere fine mønstre med applikationer.

Og til noget helt andet… Hvis du er i gang med julekortene, er her lidt mere inspiration:

Julekort
Håndlavet af Ann Baird

Et af de rimeligt enkle og hurtige kort, som der jo også skal være nogle af. Alle kanter er sværtet med Distress Ink – det giver lidt dybde og rammer ind, synes jeg.

Papir: Pion (stribet), Graphic45 (ternet, grønt)

Dies: Nellie Snellen (hjørner), Spellbinder (ovaler)

Motiv: Flower Fairy (fundet på nettet)

Tekststempel: Patchworkhuset

Embossingpulver: Frantage shabby white

Det første kort i kavalkaden

Kalenderen siger (allerede) november, og som lovet, begynder årets julekort kavalkade lidt tidligere end de foregående år, så vi kan nå at få lavet kortene og sendt dem ud i god tid.

Her kommer det første kort:

Julekort kavalkade
Håndlavet af Ann Baird

Motiv: LOTV – farvelagt med Inktense blyanter

Dies: Sizzix/Tim Holtz (iskrystaller, oval), Nellie Snellen (træer)

Embossing folder: Crafters Companion (Let it Snow)

De små tags er fra http://liliofthevalley.co.uk/   – de fås nu som et digitalt download. Du har så mulighed for at printe dem ud i lige den størrelse, du ønsker.