En anden start på året

Ja, jeg må sige, at det blev en anden start på året, end jeg havde planlagt… Forretningen skulle jo være åbnet i dag efter en dejlig juleferie. Sådan skulle det ikke gå, og foreløbig er juleferien forlænget til den 17. januar.

Julepynten er pillet ned, og i stedet er en “ny” quilt hængt op. Når jeg skriver “ny”, er det fordi toppen er syet for rigtig mange år siden. Jeg begyndte quiltningen, men mine hænder var ikke begejstrede for de mange sømrum, jeg skulle igennem – og så lå den og ventede. Og ventede. Og ventede, indtil min søde mor en dag sagde, at hun da godt ville quilte den færdig for mig.

Hendes søde mand, Kaj, var ret begejstret for tæppet… Og hvad skal man give en mand til jul, som ikke ønsker sig andet end julefred, god mad og hjemlig hygge? Det blev anledningen til at få tæppet gjort helt færdigt – og Kaj blev rigtig glad!

Japanske lygter - quilt i blå stoffer.
“Japanske lygter” Syet af Ann Baird
Quiltet af Grete Tinning

Jeg har fået lov at låne quilten for at kunne vise den frem, og du kan finde mønstret til en quilt med Japanske lygter i den nye bog fra Lene og Bente Speich. Bogen hedder “Patchwork til dig og mig” og koster kr. 298.

Ny bog "Patchwork til dig og mig" fås i Patchworkhuset.

Jeg har syet i blå farver, men quilten kunne også være flot i andre farver. Prøv evt. at søge på Japanese Lanterns på f.eks. Pinterest. Der ligger mange fine billeder til inspiration!

Vi har mange kønne blå stoffer på lager – her er lidt til inspiration:

Blå reproduktionsstoffer fra Patchworkhuset.
Blå reproduktionsstoffer i Patchworkhuset.

Selvom den fysiske butik er lukket foreløbig frem til den 17. januar, sender jeg gerne varer ud til dig. Send mig blot en mail på adressen ann@patchwork-huset.dk med dine ønsker. Der er mulighed for at betale via Mobilepay eller bankoverførsel.

Hvis du har brug for at se nogle billeder, inden jeg sender stoffer til dig, skriver du bare det i mailen.

Har du set den opdaterede liste over vore plastskabeloner? Den er lige til at printe ud, så du kan få overblik over, hvilke skabeloner der findes. Du finder den HER.

En ny liste over papskabelonerne er også på vej!

Mange hilsner, Ann

Adventskalender – 4

Så er vi nået til den 4. søndag i vores adventskalender – og nu er det snart jul!!

I år bliver julen måske lidt anderledes, end vi er vandt til – men forhåbentlig stadig hyggelig og rar; måske der også ligger en gave under træet, som kan blive til nogle dejlige kreative timer bagefter… 😉

Dagens inspiration kommer fra Inge, som har syet denne skønne pude i hyggelige julefarver:

Inge har brugt skabelonerne fra skabelonsættet “Dagmar Blomst” til puden, og den er syet i hånden “på amerikansk”. Et rimelig hurtigt projekt, da der kun skal bruges fire blokke.

Du finder en grundtegning til “Dagmar Blomst” HER. Den er fin at farvelægge, hvis du vil lege med mønsteret.

Amerikansk håndsyning
Anns Dagmar Blomst

Skabelonsæt i plast
Jette Schiøths udgave

Bente Bruuns udgave

Her er lige en lille detalje fra Bentes blokke, hvor man rigtig kan se effekten af at søge ud på stoffet:

Vi håber, at I har haft fornøjelse af dette års adventskalender, og at I har fået et par ideer til gode timer med sytøjet.

Rigtig god jul og godt nytår til Jer alle!

Ann

På gensyn i det nye år, hvor vi regner med at være tilbage i forretningen igen onsdag d. 6. januar 2021, hvis ikke der kommer andre anbefalinger.

Festlige mundbind?

Skal du sy festlige mundbind til dig selv og dine kære til nytårsaften?

Så har vi både det gode indlæg ILC 151, som tåler vask på 60 grader, blød elastik og næseklemmer – samt selvfølgelig smukke stoffer med stjernedrys 😉

Har du ikke mulighed for at komme til forretningen, sender jeg gerne! Skriv blot til mig på ann@patchwork-huset.dk – så sender jeg fluks.

Vi holder juleferie fra mandag d. 21. december til og med tirsdag d. 5. januar.

Lørdag d. 19. december har jeg ekstra åbent fra kl. 10-13.

Hilsen, Ann

Adventskalender – 3

Så er det blevet den 3. søndag i advent!

Denne søndag har vi leget med en af vore favoritblokke – nemlig den ret enkle “Churn Dash”.

Churn Dash blok

Her ser du først et tæppe syet af Grete Tinning, min altid flittige mor:

Churn Dash blok

Til quilten er der brugt en masse forskellige røde reproduktionsstoffer – både lyse og mørke nuancer af rødt. Det er perfekt til at hygge med i december, men er ikke så “julet”, at det ikke kan bruges resten af året.

Inge har syet en fin pude, hvor midterfeltet er pyntet med en applikeret blomst:

Du finder en vejledning til puden HER.

Til de af jer som har købt skabelonsættet til “Swoon“, har Inge også lavet en raffineret variation af Churn Dash ved at bruge fire stk. skabelon “PS-2” til at lave midten af blokken. En fin detalje hvis du kan lide at søge ud på stoffet!

Der er naturligvis også en vejledning til den HER.

Vi håber, du må blive lige så glad for Churn Dash blokken, som vi er!

God 3. søndag i advent!

Ann

Adventskalender – 2

Det er blevet den 2. søndag i advent!

Denne søndag har Inge Andersen leget med skabelonerne fra skabelonsættet “Rose Star Quilt”. Husker du quilten?

Rose Star patchwork
Rose Star quilt

Inge har syet et par fine blokke i hver sin farve. De kan bruges til at lægge i en brødbakke, som en lille dækkeserviet eller som en bordskåner til at sætte julelyset på 😉

Læg mærke til detaljen i midterfeltet: en kasse af romber

Her er midten en hel sekskant

Og her kan man jo begynde at glæde sig til foråret…

Følgende skabeloner er brugt:

PI-3 = sekskant med sidemål på 7 cm
PXX = “krone” med sidemål på 7 x 3,5 x 6 cm
PG-2 = rombe med sidemål på 7 cm

Du finder en vejledning til begge modeller HER.

God søndag!

Ann

Graphic Garden

Juletræer i flok

Det er dejligt med overraskelser af den bløde slags… Min mor har lavet disse juletræer i flok, som en december-overraskelse. Den er julet – uden at der er brugt julestoffer, og man bliver glad af at kigge på den!

Juletræer Quilt
Juletræer i flok af Grete Tinning, 2020

Har du også lyst til at sy sådanne juletræer til en lille quilt, så finder du mønstret på træet fra 1. søndag i advent HER.

På søndag kommer endnu et afsnit i årets adventskalender… 😉

Decemberhilsen, Ann

Graphic Garden

Flag

Jeg har fået en fin serie røde stoffer til flag…

Stofferne er designet af Linette fra Quilt My Design, og de har fine små tone-i-tone mønstre, som er så gode til flag.

Hvis du laver æsker til opbevaring af flagene, er stoffet med danske flag lige sagen til låget! Stoffet er naturligvis også fint til f.eks. en fødselsdagsløber eller dækkeserviet.

Vi har også papskabeloner – de hedder S-1 – til flag. Du finder flere papskabeloner HER.

Du finder også mange andre røde stoffer i forretningen 😉

Og så er det snart 1. søndag i advent…! Husk at kigge forbi på siden her til lidt julehygge på søndag ;).

Hilsen, Ann

Ekstra brede stoffer

Vi har fået et par nye ekstra brede stoffer på lager 😉

De er alle 270 cm brede.

Ekstra brede stoffer

Den venstre er fin lysegrå og den højre har et sart beige/grønt mønster på lys bund.

Ekstra brede stoffer
Denne er beige på lys bund.
Ekstra brede stoffer
Farven er ikke rigtig god på dette billede… Den røde er mere til den bordeaux side og den grønne mere olivengrøn!

Jeg har også fået mere af denne, som har været rigtig populær:

Ekstra brede stoffer

På vores Café i går var der show-and-tell, hvor Lone viste sin fine løber frem. Den er inspireret af Inges udgave af “Solskins løber”. Det er sjovt at se, hvad farver kan gøre!

"Solskin" løbere

Plastskabeloner
Skabeloner til “Solskin”

Hilsen, Ann

Seven Sisters Quilt

Nye plastskabeloner

Vi har nu fået lavet plastskabeloner til Seven Sisters Quilt…

Sættet består af en 60 graders rombe (PG-1) og en sekskant (PI-2) med færdigt sidemål på 3,5 cm, et parallelogram (PY-4) med sidemål på 3,5 og 7 cm samt den store trekant (PD-21) med et sidemål på 21 cm.

Prisen er kr. 165,00 for sættet.

Måske du kender Seven Sisters quilten fra bogen “Patchworktæpper og den amerikanske borgerkrig”, som Jette Schiøth har skrevet sammen med Filippa Gårdbo. Jette har syet den smukke quilt, som du ser nedenfor. Den findes på side 13 i bogen.

Hver af de syv stjerner i blokken – de syv søstre – repræsenterer de første syv Sydstater, der løsrev sig fra De Forenede Stater under Borgerkrigen.

Her ser du de syv søstre:

Og her er en detalje fra tæppets kant:

Jettes udgave af Seven Sisters Quilt måler ca. 150 x 196 cm. Det er et rigtig fint mønster til at få brugt en masse smårester.

Ud over Seven Sisters har Jette også syet en smuk quilt med stjerner – vi kalder den “Jettes Stjerner”, og den har vi også skabeloner til ;).

“Dagmar Blomst” er en anden af Jettes smukke tæpper, som vi også har lavet skabeloner til:

Skabelonsæt i plast

Du finder skabelonerne HER.

Hilsen, Ann

Glitter

I snart rigtig lang tid har jeg haft lyst til at sy Jen Kingwells fine mønster “Glitter”. På både Pinterest og Instagram har jeg set flere meget fine udgaver af “Glitter”, som har inspireret… og nu skal det være!

Glitter – designet af Jen Kingwell

Skabelonsættet indeholder billede og fire akrylskabeloner til kr. 179,00. Hvis man har brug for vejledning findes quilten/mønsteret i Jens bog “Quilt Lovely”.

Foreløbig har jeg fået syet fem blokke, og de er ret hyggelige at sy. Jeg håber på, at kunne få brugt nogle af mine rosa/røde stofrester og ende med at få et tæppe, som minder om dette (som er fundet på Pinterest):

Her er lidt mere inspiration – også fundet på Pinterest:

Lige en praktisk ting – skabelonerne er i inch-mål, så det er smart at have en inch-lineal til at tegne sy-linier op med;)

Så fint når man får en buket blomster, som
endda passer til sytøjet!

Hilsen, Ann