Adventskalender – 1

Det er blevet den første søndag i advent!

Adventskalender betyder gaver – og her er vores første gave til dig. Et hyggeligt lille projekt, som du kan gøre julet eller mere til hverdagsbrug, alt efter hvilke stoffer du anvender.

Den er nem at sy, og mon ikke der kunne findes en rest stof eller to i “stof-biblioteket”? Dit valg af stof kan give meget forskellige stemninger, som kan passe til modtageren.

Kaffe-kage-serviet, ca. 28 x 20,5 cm

Træet er syet efter stamps-metoden – også kaldet foundation piecing eller paper piecing (ikke at forveksle med English paper piecing, som er syning over papskabeloner).

Der er gået ca. 25 x 30 cm grønt stof til forsiden – det samme til bagsiden – og 4 x 110 cm stof til lukkekant samt stofrester til blokken med træet. Desuden 25 x 30 cm tyndt volumenvlies (evt. med lim) til fyld.

Sy en 3 cm bred strimmel stof over og under træet, en 4 cm bred strimmel stof på den venstre side og et 18 cm bredt stykke på den højre side. Pres arbejdet og læg sammen med volumenvlies og bagside. Quilt som du har lyst til. Trim kanterne og sy lukkekanten på.

Naturligvis kan ideen også bruges til en stor dækkeserviet. Her kan du f.eks. sætte to træer over hinanden i den ene side af dækkeservietten – eller nøjes med et træ i det ene hjørne 😉

Du finder mønsteret på træet lige HER.

God første søndag i advent!

Ann

Udgivet af

annbaird

Din specialforretning med det gode udvalg!